Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
;icS
manddrab og var længe ikke synderlig sterkere, i tilliden til
den nye gud end før til de gande.
Gud og Kristus satte de istedenfor Oden og Tor. De trodde,
ligesom før, at fjeldet og skogen krydde af jaatner, dverger osv.;
— kun regned de herefter ogsaa æserne
blandt dem. Over alt det onde raaded
djævelen. Han svær med rundt menneskene
paa alle kanter, i skikkelse af svin, hunder,
fluer. Ja, selv mennesker kunde sælge sig
til ham og bli hekse eller troldmænd nu
ligesom i hedningetiden . Slige folk
forstygge af ansigt, og deres største glæde var
at gjøre skade. Heldigvis var djævelen og
alle hans tjenere grænseløst dumme. Man
kunde verge sig mod dem ved at paakalde
en helgens navn eller gjøre korsets tegn,
ved kirkegaardsmuld og relikvier samt ved
latinske bønner (fadervor, mariabønnen o. fl.)
og først og fremst ved det store tryllemiddel
daaben; vievand fridde akre og kvæg;
helgener kunde helbrede de sygdomme, som
Djævelen sendte ud; de kunde stanse
ildebrand, stille storm! — Men om end bisperne,
som skulde være folkets lærere, mangen
gang selv havde liden lærdom, mens presterne
ofte blot var træler, som havde lært at synge messe, saa havde
dog den nye tro ogsaa paa sin side tidens bedste mænd.
Efterhvert som Europas folk tog imod den kristne tro,
begyndte de at bruge pavens og presternes maal, latin, til
skrift-maal; i England derimod brugte de sit eget maal,
angelsaksisk. — De første kristne prester i Xorge var engelskmænd;
derfor tog de nordmændenes eget maal, oldnorsk, til skrift-maal
i Norge, og paa det skrev nordmændene op sine gamle kvæder
og sagaer. I Sverige og Danmark derimod brugte man latin til
bogmaal.
Hvorfor antog vore fædre kristendommen’.’
Relikvier: hellige mænds efterladenskaber. — Vievand: vand, som
presten har best bonner over; det blev skvættet over aker og eng osv.
-Helgener: mænd som havde levet saa fromt, at de, ifølge den tids tro.
efter døden kunde skaffe folk Guds hjælp. Om helgenerne fortaltes legen
der: hellige eventyr, som menigmand trodde. Den hellige Anders fra
Slagelse i Danmark var saaledes engang i Jerusalem i paasken. Paaske
dags morgen blaaste der god vind; men Anders vilde ikke reise hjemover,
før han havde læst sin messe bønnesang, den gang mest paa latin . og hans
folge seilte fra ham imens. Da førte en engel ham gjennem luften, saa
han kom hjem paaskedags aften, længe før de andre!
En prest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
