Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trodde derfor kongen ilde og havde jevnlig meget folk om sig,
naar denne var i nærheden. Men at slutte forbund med
udenlandske konger mod sit eget land, slig som Norges fornemste
mænd hande gjort i Hellig Olavs dage, det vilde han
ikke; thi det var nu endelig blit en vanære ogsaa i Norge.
Og da Harald engang sendte nogle danske mænd til ham
med gaver, som de sa var fra Svein, svarte Einar: «Vel er
det vitterligt for alle, at Harald ikke er min ven; men det
skal I vide, ligevel, at hvis I daner kommer med hærskjold
nordover, da skal jeg og alle mine være de første til at
forsvare Norge med sverd i haand.» Ligevel snigmvrded kongen
ham kort efter.
Harald førte krig stadig. Først vilde han erobre
Danmark tilbage; men det gik ikke. Da han saa havde været
konge i 20 aar, for han med en vældig flaade for at angribe
England fra nord, samtidig med at normannerne i Frankrige
gjorde anfald fra syd. Harald blev overrumplet og dræbt
ved Standford bro-, men normannerne indtog landet ligevel, 106(5.
Harald grundla byen Oslo.
Om Einar Tambarskjælves mord læs li. 15 s digt Bergljot
Olav Kyrre (1066—93).
1 min fars tid var Norges folk under stor tvang: da skjulte de fleste
sil guid og sine prydelser: men nu ser jeg, at paa enhver skinner de
kostbarheder, som han eier. Folkets frihed og lykke er min glæde og
gammen
(Olav Kyrre i myklegildet i Nidaros
Olav, Haralds søn, styrte Norge i 27 aar i fred og blev
derfor kaldt Kyrre. Der var i lians tid gode aaringer, og folket
elsked ham. — Nordmændene begyndte nu mere og mere at
indrette sig som udenlands, med større stas i levemaade og
skikker. Saaledes gik rigfolk ofte i kostelige kjortler af silke
eller skarlagen og brugte guldringer om leggene og guldspænder
i skoene. Naar der var gjestebud i kongens hal, fik hver
fornem mand et drikkebæger fremfor sig, istedenfor de gamle
drikkehorn, og foran lians bord maatte der staa en skutilsvend
og skjænke i for ham og opvarte ham, mens en kjertesvend holdt
Kyrre: den rolige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
