Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han for nu til Norge, hvor Erling Skrikke og erkebispen
havde tat al magten. Ofte var han hos Erling Skakke og
Magnus og blev snart godt likt af deres mænd, fordi han var
baade veltalende og fuld af skjemt, og han fik vide ting, som
de aldrig havde fortalt, om de vidste, hvem han var. Men
Magnus og Erling var saa vennesæle, at han holdt det for
umuligt at vinde over dem. Derfor forlod han Norge i stor
sorg og drog til Vermeland. Der kom birkebeinerne
til ham. Det var en flok landflygtige norske hærmænd, som
var saa fattige, at de brugte sko af birkenæver, og deraf
havde de faaet sit navn. En tid havde de kriget mod Magnus
og Erling; men saa var deres konge falden, og nu vilde de
vælge Snerre isteden. Sverre sa først nei; thi de var fæle røvere
og ildgjerningsmænd, dertil bare 70 i tallet og næsten uden
klær og vaaben. Men saa trued de med at dræbe ham, og
da valgte han heller at bli konge. — Flokken vokste efter
hvert. Sverre vænned dem straks af med at stjæle, og de
blev de lydigste og mest haardføre kjæmper. Sverre æred
de næsten som en gud; thi hans raad var altid gode og gav
dem seier . I førstningen led de dog meget ondt; thi ikke
bare Erling og Magnus og deres mænd, men ogsaa almuen
haded dem, fordi de før havde været saa slemme. Men
sammen med Sverre brød de ned al modstand ligevel. Først
fældte de Erling Skakke i et slag ved Nidaros og siden ogsaa
Magnus i sjøslaget ved Fimreite i Sogn, 1184.
Sverre lønn ed sine birkebeiner godt efter seiren. Før
havde de været fattige bønder eller landstrygere, klædt i filler.
Nu gik de stolte omkring i staselige klær. Nogle fik gode
gaarder, nogle rige giftermaal, og de blev landets fornemste
mænd. Men det var ogsaa almindelig folketale, at der aldrig
havde været vældigere krigere i Norge.
Før hvert slag og ellers ogsaa brugte Sverre at holde taler,
som er store mesterverker. Ved Magnus’s grav i Bergen, hvor
folket haded ham, sa han bl. a.: — — Ingen revser Gud som
de stolte, det ser vi ogsaa nu. Her i landet havde folk, som
bare car af lendermænds slegt, stjaalet under sig kongeættens rige.
Da sendte Gud en liden fattig mand fra nogle udskjær for at
Sine seire regned Sverre altid som en gudsdom, der beviste, at han
havde ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
