Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
ting, og resten (88) udgjør odelstinget. Forslag til love skal fremsættes
i odelstinget af en stortingsmand — eller af regjeringen, ved en statsraad.1
Blir det nu vedtat her, oversendes det til lagtinget, og hvis dette
ogsaa er enigt, kan kongen underskrive det, og da er det lov.2 Men
hvis lagtinget er uenigt, da sendes lovforslaget tilbage til odelstinget,
derfra, i tilfælde uenighed, atter til lagtinget og afgjøres saa tilslut
af det samlede storting; men nu udkræves 2/s flertal. —
(»rundlovs-forslag maa ikke stride mod grundlovens aand, og de maa bli vedtat
med 2 3 flertal.3 — Hvis en beslutning blir vedtat uforandret af tre
forskjellige storting, som er sammensat efter tre paa hinanden
følgende valg, da blir den lov, selv om kongen negter sanksjon.4
Stortinget5 raader over statens kasse.6 Det bestemmer indtægterne og
udgifterne.7 — Stortinget vælger endvidere mænd til at revidere8
statens protokoller (statsrevisjonen), og det liar ogsaa øverste kontrol
med den udøvende og dømmende magt.
Den norske konge* liiagtomraaile. Kongen maa, idet
han tiltraMler landets styre, i stortinget aflægge ed paa, at han vil
rette sig efter grundloven.9 Derefter maa lian vælge sig et statsraad.
Af dette skal 1 statsminister10 og 7 statsraader bo i Kristiania og ha
hver sit departement11 at styre, og 1 statsminister og 2 statsraader skal
ho i Stokholm; disse sidste skal hvert aar ombyttes med Kristiania*
statsraader. — Kongen udnævner embedsmænd. Han skal ved deres
hjælp passe paa, at stortingets beslutninger sættes i verk (den
udøvende magtj. Kongen er endvidere øverste Befalingsmand over rigets
land- og sjømagt. Han kan begynde krig og slutte fred, indgaa og
1 Kongelig proposisjon: forslag. — 2 Kongens underskrift eller sank-
sjon maa folge, for stortingets opløsning, ellers regnes den for negtet. —
3 Orundlovsforslag skal fremsættes paa förste ordentlige storting efter nyt valg;
men det tilkommer et af de følgende storting efter nyt valg at afgjøre dem.
— 4 Kongen har altsaa ret til i en viss tid at hindre en lov. Dette kaldes
udsættende eller suspensivt (suspangsivt) veto. Der har forresten været stor
strid om, hvorvidt denne ret ogsaa gjælder grundlovsforslag vetostriden). -
5 Stortinget-’ Odelsting og lagting tilsammen. — 8 Dette kaldes den
bevilgende magt. — 7 Indtægterne er den direkte og især den indirekte skat
toldskatterne;. Udgifterne er: Udbetalinger til veie og jernbaner; post,
telegraf, telefon; kirke og skole; hær og flaade; endvidere løn for statens
konge samt embeds- og bestillingsmænd; endelig renter og afdrag paa stats-
gjælden. — 8 Revidere; se efter, om alt er rigtigt. — 9 Hvis en hersker for-
andrer landets grundlov (eller konstitusjon paa egen haand, kaldes det
statskup, men hvis folket gjør det — revolusjon. — 10 Fra 1814—73 havde
vi ikke nogen statsminister-stilling i Kristiania. Kongen kunde i den tid
indsætte en nordmand eller en svenske til statholder og formand for stats-
raadet. — 11 De 8 departementer manger) eller regjeringsafdelinger er 1
Kirke-dep. kirke, skole;, 2) Justitsdep. rets- og politivæsen), 3 Dep. for de
udenrigske sager, handel, sjøfart og industri (næringsveiene), 4 Arbeidsdep.
(offentlige arb.:, 5 Finansdep. (toldvæsen, statens eiendomme) 6 Forsvarsdep. (hær og
flaade , 7 Landbrugsdep., 8) Hevisjonsdep. (de offentlige regnskaber). Hver
statsraad har under sig 1—3 ekspeditionsehefer, de igjen bureau- vudt. by raa
: kontor, chefer og disse atter sekretærer og assistenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
