- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
49

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Afholdssagen. Af sagaerne ser vi, at nordmændene har
været umaadelige i drik, helt fra de ældste tider af, og det er
ikke længe siden, at selv bisper og prester sang til vinens pris.

Da stortinget i 1815-—lb tillod folk at brænde brændevin
udover bygderne, blev drikkeriet ’ en nasjonal fare. Tilslut
vidste stortinget ikke anden udvei end at forbyde al ukontrolleret
brændevinsbrænding (omkr, 1840); da sendte øvrigheden folk
rundt paa gaardene og slog hul i alle brændevins-panderne, og
vi blev med én gang et af de ædrueligste folk i verden. — 1
1850 stifted kvækeren Asbjørn Kloster den förste
total-afholdsforening; siden er her ogsaa stiftet blaabaan dsforen in ger og
good-templar-losjer, og vi har nu omtr. 200 000 totalister i landet. — I
80-aarene blev her gode tider, og alkoholforbruget steg. Derfor flk
afholdsfolket i 1894 gjennemført en strengere lov om
brændevins salg.

Brændevinslovens vigtigste bestemmelser er: I byerne afgjøres,
hvorvidt der skal sælges brændevin eller ei, ved afstemning af mænd
og kvinder, over 25 aar. Paa landet kan ret til bræiidevinssalg i
smaat gi’s af kongen, efter kommunestyrets anbefaling. 01- og
vinsalg kan tillades af kommunestyret.

Dell statsborgerlige stemmeret, Saaledes kaldes retten
til at vælge storting. Eidsvoldsmændene overlod den til
embedsmændene samt odelsbønderne paa landet og borgerne i byerne.
Arbeidere og husmænd samt kvinder fik ikke stemmeret. —
Markus Thrane krævde i 1851 stemmeret for alle selvhjulpne
mænd og ligesaa Johan Sverdrup senere. I 1884 blev det lov,
at den, som tjente 500 kr., paa landet, og 800 kr., i byerne,
ogsaa skulde ha stemmeret. Endelig i 1898 satte venstre igjennem
almindelig statsborgerlig stemmeret for alle selvhjulpne mænd, der
ikke som tjenere tilhører en andens husstand.

Kvindesagen. I menneskeslegtens ældste tider blev kvinderne
kjøbt og solgt som en handelsvare, og de maatte udføre alt arbeide,
i huset og paa markerne, mens mændene gik paa jagt eller
krigstog. Senere blev krigsfangerne sat til at udføre det tunge
arbeide, og kvinderne blev nu lidt mere anseet. — Apostlene hævded,
at kvinden skulde være mandens kamerat. Fra den tid af blev hun
hædret i taler og sange; men hun fik som regel ingen direkte
indflydelse paa landets love. — I 1850 holdtes det förste kvindesags-

I Sagatiden var øl og mjød berusrtingsmidlet. Kunsten at brænde
brændevin blev kjendt i Europa henimod 1500. — Bræn devins-pander: store
kobber-kjedler, som brugtes ved brændevinsbrændingen. Alkohol er det berusende
giftstof i sterke drikke. — Kvækere: en religiøs sekt protestantisk . -
Total-afhold: fuldstændigt afhold. Blaabaandsforeningerne og good-templarlosjerne
er totalafholdsforeninger. — Direkte: bentfrem. Kvinderne oved ofte
indirekte infiydelse, f. eks. gjennem sine mænd.

1 Lodoen : Det norske folks historie. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free