Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Lande, der ei høre vedkommende Stat til, kaldes
Præstegjæld eller Stifter inden den Kirke. Enhver vil naturligvis
indrømme, at om vi fik en Biskop paa Madagascar og i Zulu,
saa vilde man dog aldrig kunne tale om, at den norske
Statskirke nu talte 8 Stifter. Men forholder dette sig saaledes, saa
vil det ogsaa maatte siges, at de Præster og Biskoper, som der
gjøre sin Gjerning, ligesom deres Kirkefeldter nødvendigvis
maa komme til at staa i et løsere Forhold til Statstirken og
dens Styrelse, hvormeget nu end baade Kaldelsen til saadanne
Stillinger og Ledelsen af Functionærerne og deres Function,
kort alle Forhold inden Missionskirkens Omraade udgaar fra
og hviler hos Kirkestyrelsen hjemme og ikke er henlagt under et
privat Selskabs Bestyrelse.
Det er da ogsaa klart, at de Love og Bestemmelser,
hvorefter saadanne Kirkeafdelinger kom til at styres, baade hvad
Indhold og hvad den Maade hvorpaa de skulde exekveres
angaar, maatte komme til at blive meget forskjellige fra dem,
som Kirken benytter sig af hjemme. Hvormegen Lighed man
end vilde ponere nødvendig, naar det kun gjaldt Principerne,
saa skulde man nok se, at man skulde gaa i Detail og
undersøge, hvorvidt de mangfoldige Lovparagrafer vilde anse sig
applicable paa Missionskirkens Forhold. Udentvivl vilde det
da ogsaa klart vise sig, at de Love, som umulig kunde
appliceres paa Missionsmarkens Forhold, netop vilde være dem,
som ere specifike for Statskirken. Man skulde faa se,
at Kirken i det Lovapparat, den vilde instituere for
Missionskirkerne netop kom til at maatte opgive, hvad der
characteriserer dens Lovgivning som en Statskirkens.
Dette har da ogsaa sin gode Grund, er begrundet i Sagens
egen Natur. Man huske paa, at Missionskirken er og
nødvendigvis maa være en Frikirke og hvordan skulde
dog vel en Statskirke kunne give Love for en Frikirke, som om
det skulde stemme med Frikirkens Natur, ikke skulde komme til
at stride mod Statskirkens? Det maa dog kun siges at være
en Selvfølge, at i samme Grad som Statskirken vilde gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
