Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vélra gamdll; gekk mjer illa ad lesa huna); denne lære- og læse-
lystine dreng hed, som det fremgår af et andet sted, Håkon
borsteinsson. Om læsning og afskrivning vidner f.eks. følgende:
»Dette er Njåla; Lopt har læst mig« (Njdla er petta; Loptur
hefur lesiå mig), »Her hørte Orm op med at læse; gud give dig
lån for underholdningen [mærk dette ord], min gode og kære
Orm, siger Bjarne Kalfsson« (ITjer gaf Ormur upp vid ad lesa;
gud ljeni fjer fyrir skemtunina, Ørmur minn gødur og sæll, segir
Bjarni Kålfsson; i et Stjorn-hdskr.). En utålmødig afskriver ud-
bryder: »Gid pokker tage dig, så dråj som du er; det vil den synes
som kradser (3: skriver) dig af« (Få fu omuk, svo drjug sem
på ert; J.ad mun peim pykja, sem eftir pjer klårar).
Således var forholdene også i det 17. årh. Lignende påteg-
ninger findes nemlig atter og atter fra dette årh.; (f. eks. dette
i Stkh. 8: Anno 16-14 20 januarii i Gielldinga hollti var bessi saga
lesinn af Sugurdi thorfinz sine). Et fortræffeligt bevis for den
uafbrudte sammenhæng i læsning og afskrivning er endelig
de utallige papirsafskrifter, der begynder i slutningen
af det 16. årh. (den ældste bevarede er vistnok Utrechter-af-
skriften af Snorra-Edda). Det kan også fremhæves, at de
ældste trykte boger vidner ved deres stavemåde, forkortninger
osv. tydelig om sammenhængen mellem det gamle og det nye.
Alt vidner om en uafbrudt sammenhæng og interesse på
det litterære og sproglige område.
Om stårre håndskrift-samlinger på enkeltmands hæn-
der i Island forlyder der ganske vist intet bestemt i tiden får
omtr. 1600, og der vides heller intet om nøgen egenlig vide n-
skabelig benvttelse af sådanne får den tid, hvad der jo
heller ikke var at vænte. Stodet hertil kom og måtte komme
udefra.
Ved kirker og klostre var der dog ofte stårre eller mindre
samlinger især af håndskrifter med religiost indhold. Herom
kan henvises til Emil Olmer: Boksamlingar på Island
1179—1490 (i Gåteborgs hågskolas årsskrift II, 1902). Jfr.
G. Cederschidld: Huru den gamla islåndska littera-
turen kommit till oss (Lett. tidskr. 1886; på dansk i Folkelæs-
ning 1894 (ur. 205); også optrykt i Kvinnospråk osv. 2. udg.
F907).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
