Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
––- IO ––-
landske og maaske engelske Avlsdyr, fornemlig Kjør, mest i Smaalenene
og Jarlsberg Amter, helst paa de største Eiendomme, de saakaldte
Herregaarde, ligesom der til Kystbygderne undertiden af hjemvendende
Sjømænd, enkeltvis kunde være indført fremmede Avlsdyr, men dette
havde neppe nævneværdig Betydning. Jordbrugerne fandt, at de
fremmede Dyr »hurtig vanslægter og stod længe borte«.
Til Forædling af Landets egne Stammer var intet gjort, vistnok
søgte man gjerne at »lægge paa« Kalv efter den bedste Melkeko, men
Nødvendigheden af planmæssigt Valg af Avlsdyrene, eller rationelt
Opdræt af Ungdyrene var der faa eller ingen, som forstod.
Hesten blev i det Hele behandlet med mere Omhu end
Hornkvæget. Det bedste af Foderavlingen blev gjerne tildelt den, ligesom
den i nogle Egne fik et Tilskud af Havre. Dette var vel især Tilfældet
i Egne hvor Varetransport optog meget Arbeide f. Ex. paa Romerike,
i Skovbygderne og i Omegnen af Bjergværkerne. I disse Bygder var
Hesteholdet større end nødvendigt for Jordbrugets Behov. I de fleste
Bygder opdrættedes Heste tilstrækkeligt for eget Behov og paa nogle
Steder, som de oplandske Amter, fornemlig Gudbrandsdalen solgtes
aarlig Heste. Denne Stamme stod allerede i Aarhundredets første Del
i en vis Anseelse og var meget søgt. Paa Vestlandet aledes ligeledes
Heste til Salg.
Til Forædling af den norske Hest var der tildels i Smaalenene
og paa Oplandet (Sommerfelt Beskr. over Christians Amt) indført enkelte
fremmede (danske og holstenske) Hingster, uden at dette dog har ledet
til paavislige Resultater i Hestavlen.
Faaret er det Husdvr, hvis Forædling tidligst kan sees at have
vakt en Interesse, som har ledet til noget mærkbart Fremskridt i Avlen.
Allerede i Aarhundredets første Del blev indført adskillige fremmede
Avlsdyr især »engelske« og »spanske«, uden at der dog kan angives,
hvilke Racer disse have tilhørt, men det tør antages sandsynligt, at
det har været Leicester eller Cheviot eller maaske begge. De »spanske«
Avlsdyr, som indførtes har vistnok været en Krydsningsform af Merinos*).
Selskabet for Norges Vel kjøbte i 1811 fra Esserum 8 spanske Væddere
og stationerede dem i Gudbrandsdalen. Experimentet syntes at lykkes.
Der blev indført ikke faa fremmede Faar, saavel til de sydlige
*) Forfatteren kan fra Aarene 40 erindre spanske Væddere med spiraldreiede Horn
og forholdsvis fin Uld, som mindede om Merinos. I den Tid vides en anseet
Landmand, Georg Sverdrup, at have sendt Uld af saadanne Faar til en Fabrik
i Christiania, men denne Uld fandtes for fin, den kunde ikke bruges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
