Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Aarsag i, at det nu synes billigere at kjøbe Fabriktøier, end
at producere Uld, spinde og væve, hvilket tidligere var
nødvendigt. Nu foretrækker man at anvende Foderet
til Hornkvæg og holde forholdsvis færre Faar. I
Fjeldbygderne og paa Vestlandet, hvor der i Almindelighed
er store rige Havnestrækninger, af hvilke en stor Del
tillige egner sig mindre for Hornkvæg, kan der
Sommeren over ernæres et meget stort Antal Faar.
Folkets Sædvane at bruge hjemmevirkede Tøier er her
omtrent uforandret, derfor har Faaret en større
Betydning i Økonomien og holdes i et Antal, der stiger med
Landbrugets Udvikling. Faarenes Forædling var en
Sag, som allerede tidlig tildrog sig Opmærksomhed, og
blev i de sydøstlige og oplandske Amter tildels forsøgt
med spanske og engelske Yædere, i Kystegnene
hovedsagelig med engelske Stamdyr. I Stavanger Amt
havdes paa Hvitingsøerne en Stamme, hvis Udseende
tydede paa nogen Forædling, og paa Tauterøen i
Trondhjemsfjorden fandtes en Race, der synes at stamme fra
Merinos. Selskabet for Norges Vei stationerede i 1811
8 spanske Yædere i Gudbrandsdalen.
G-jeten var mere udbredt før 1825 end nu. Paa
Grund af sin Haardførhed og Nøisomhed var Gjeten
et Husdyr, der egnede sig for det norske Jordbrug i
den Tid. Selv i Lavlandsegnene i de sydøstlige Amter
fandtes adskillige Gjeter, hvorimod de nu ere omtrent
forsvundne fra disse Egne. I Fjeldbygderne og paa
Vestlandet, hvis bratte og klippefulde Terrain synes
særlig passende for Gjeten, tog deres Antal en Tid af,
men er steget i de seneste 15 Aar.
Svinet holdtes for det meste kun til eget Behov,
og i mange Egne kjøbte man Svinekjød. De norske
Svinracer var af maadelig Beskaffenhed, og Intet vides
at være gjort for deres Forædling.
Det vil af Ovenstaaende være klart, at det norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
