- Project Runeberg -  Norges landbrug i dette aarhundrede /
168

(1883) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

af denne Sag viser sig i Handling, idet der lægges
Grøfter i Jord, som for 20 Aar siden ikke blev anseet
som raa.

De almindeligste Feil, som blev gjort, især i den
første Tid efterat mere omfattende Grøftarbeider
begyndte at komme i Brog var, at Grøfterne gravedes
grande. Den største Dybde var i Almindelighed 3 og
meget ofte knn 21/* Fod. Afstanden mellem Grøfterne
gjordes ofte for stor, hvorved Virkningen blev ujæVn.
Endelig var den rationelle Grøftning noget
feilagtig opfattet. Det blev egentlig antaget, at denne
absolut bestod i et regelmæssigt Parallelsystem, deraf
fulgte tildels kostbarere Anlæg end nødvendigt, da
dette blev anvendt paa Steder, hvor et billigere, uregel*
mæssigt Anlæg havde været tilstrækkeligt.

En Tid var det ogsaa meget i Mode at omtale
Jordens Luftning ved Drainingen, idet denne Sag blev
forstaaet saa, at en betydelig Luftstrøm skulde gaa ind
gjennem Drainene og derfra gjennemtrænge Jordlaget.
Jordens Luftning, eller, bedre udtykt, Luftens Adgang
til Jordlagene, har sikkert en stor Betydning for
Lerjord, men ikke for Sandjord, og denne Indtrængen af
Luft sker ovenfra, idet Luften følger det nedsynkende
og gjennem Drainene bortstrømmende Vand. Ligesaa
antog man, at en for tør Jord kunde gjøres fugtigere
ved Draining. Disse og lignende Misgreb og
Vildfarelser gav Reformens Modstandere Vaaben ihænde,
og foraarsagedes at denne Forbedring gjorde
langsommere Fremskridt end den ellers vilde have gjort.

Det landøkonomiske Bygningsvæsen har
undergaaet adskillige Forandringer og Forbedringer.
Det er maaske den eneste Gren af Landøkonomien,
hvori vort Land kan maale sig med de andre.
Efterhaanden, som større Oplysning og mere Dannelse ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:49:26 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nolandbrug/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free