Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i porerne i ordinær, kompakt marmor, som har ligget først udsat
for vind og veir og senere et eller nogle faa aar inde i væ-
relse1) (i tillukkede skuffer i samlinger).
En anden, meget enkel porøsitets-undersøgelse bestaar i at
slaa tyndflydende blæk, helst anilinblæk, paa marmoren. Paa
brudflade — altsaa ikke paa poleret eller saget flade — gives
der vel overhovedet ingen marmor, som ved en saadan prøve
viser sig absolut fri for porøsitet; men alligevel kan man se
stor forskjel paa porøsitetsgraden, idet stærkt porøs marmor
hurtig suger blækket ind, næsten som trækpapir, medens god
marmor, som f. ex. Carrara-marmoren og en hel del af den
nordlandske grovkornige kalkspatmarmor, lader blækket størkne
paa stedet, medens der vistnok samtidig altid blir indsuget no-
get i porerne i de nærmeste 2—5 mm rundt om klatten. —
Slipper man derimod en blækklat paa poleret marmor, bør man,
efter at blækket er tørret, kunne vaske flækken fuldstændig
bort, og man bør ikke kunne se spor tilbage af farve.
En del af den nordlandske middels grovkornige kalkspatmar-
mor viser — selvfølgelig under forudsætniug af, at marmoren
er frisk og ikke slaaet lige oppe i dagskorpen — ved disse
prøver ligesaa tilfredsstillende resultat som Carrara-marmoren;
specielt kan saaledes fremhæves, at ved en hel række parallel-
*) Det kan her indskydes, at det mange gange, særlig i ældre dage
har været fremholdt, at enhver bygningssten bør ligge lagret en
god stund før benyttelsen, for at den oprindelige bergfugtighed
skulde gaa sin vei; exempelvis kan saaledes henvises til, at byg-
mesteren for St. Paul’s kathedral i London, Sir Christopher Wren,
forlangte, at alle stene til denne bygning skulde have ligget i fri
luft mindst 2 aar før benyttelsen (se Th. Egleston, „On the cause and
prevention of the decay of natural building stones“, i Transact. Amer.
Soc. Civ. Eng. 1886, s. 684). — Hvad betydning dette har, kan dog ved
vore solide og lidet porøse bergarter være noget tvivlsomt, bl. a.
fordi bergarter, selv naar de aarevis ligger indendørs, ikke gir slip
paa de sidste rester af indsuget fugtighed. — Hertil kommer, at
gjennomførelsen af det gamle forslag under nutids forholde vil støde
paa store merkantile vanskeligheder, idet bestillingerne, efter opgivne
dimensioner, gjerne udstedes saa sent, at leverandørerne ikke faar
tid til at lade stenen ligge og „sole sig“ noget. — Ganske ander-
ledes kan hele dette forhold stille sig ved stærkt porøse bergarter,
som f. ex. den vanlige udenlandske sandsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
