Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kornige dolomitraarmors vedkommende har man derimod nu
vundet nogen praktisk erfaring, og denne gaar decideret i den
retning, at marmoren blir bedre mod dybet. Navnlig kan hen-
vises til det allerede gjentagne omtalte Furuli-brud i Fauske, som
nu er 10—12 m dybt, og hvor man i de midtre og dybere par-
tier af bruddet endog har faaet blokke, som kan anvendes som bil-
ledhuggermarmor (s. 70, 71). — I dette brud strækker forvitringen
sig, selv paa ganske nærliggende punkter, snart ned til noget større
og snart til noget mindre dyb, vistnok fordi forvitringen for-
trinsvis har arbeidet sig frem langs sprækker og spring i stenen.
Hele denne paa strukturforholdene beroende ,,mekaniske"
overfladeforvitring — baade hos dolomitmarmoren og hos den
vanlige kontakt-kalkspatmarmor — skyldes temmelig sikkert
for den allervæsentligste del, at vand (og luft; har suget sig
frem langs grænsefladerne mellem de enkelte korn og herved
lesnet den allerede paa forhaand forholdsvis ringe sammen-
hængskraft mellem kornene; samtidig har det kulsyreholdige
vand virket opløsende paa stenen og bidraget til at gjere po-
rerne større; vand-opsugningen har saaledes stadig antaget
større og større dimensioner, og naar saa vandet en gang imel-
lem fryser til is, har man rigtig faaet kronen paa dette lang-
somt, men stadigt paagaaende destruktionsarbeide.
Holdbarheden i fri luft.
Bergarter, som staar ude i fri luft anvendt til bygnings-
sten, gravmonumenter, billedhuggerverker osv., er udsat for de
samme chemisk og mekanisk destruerende kræfter, som hvor
bergarten endnu ligger i den faste fjeldgrund, — dog med den
forskjel, at naar stenen staar i fri luft, blir alle angreb niere in-
tense; hertil kommer, at ved anvendelse inde i store byer maa
man ogsaa tage noget hensyn til storby-atmosværens generende
indftydehe, paa grund af kulrøgens sod og gasarter.
Ved det store forbrug af hul (navnlig af stenkul) i store
byer og fabrikdistrikter øges atmosværens hxdsyregeha.lt noget
forøvrigt i mindre grad, end man paa forhaand skulde formode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
