Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig bra’, men da disse kalkstene i struktuel henseende er saa
aldeles forskjellige fra den nordlandske marmor, frembyder de
liden interesse for bedømmelsen af denne sidstes holdbarhed.
Og hvad endelig angaar marmor-monumenterne paa kirke-
gaardene inde i Kristiania (Krist kirkegaard, Vor Frelsers grav-
lund og Gamle Akers kirkegaard), saa har man her paa ingen
maade gjort saa daarlige erfaringer som i Edinburgh og New
York; men samtidig maa det jo ogsaa erindres, at hos os har
man ikke saa særdeles gamle monumenter af marmor, og tilmed
er røg og sod ikke i den grad ilde i Kristiania som i de
store engelske og amerikanske fabrikbyerJ); efterhvert som
byen vokser, vil forøvrigt ogsaa kulforbruget være i stigende. —
Paa vore kirkegaarde synes den aldeles snehvide og ganske
tætte carrariske blanc P at være lidet skikket i alle fald til
anvendelse af tynde kors (ovenpaa det egentlige gravmonument),
idet disse kors jævnlig efter faa aars forløb springer itu. Dette
gjælder dog muligens ikke saa meget den solide første klasses
blanc P, som nu er temmelig sjelden, men snarere en allerede
paa forhaand porøs, anden sorts blanc P, som man ofte ser i
handelen her i Kristiania (s. 82). — Den vanlige carrariske
blanc clair har paa vore kirkegaarde gjennemgaaende klaret
sig godt; saaledes er inskriptioner fra de første aartier af dette
aarhundrede—[jpaa de ældste marmor-gravmonumenter, som jeg
har kunnet opdage paa vore kirkegaarde, — fremdeles læselige,
men polituren er selvfølgelig borte, og stenen er bleven lidt ru
i skorpen. Selve kornet er dog fremdeles fuldstændig fast og
solid, hvilket — efter |hvad der er oplyst mig af flere sten-
firmaer her i byen — bedst fremgaar ved omslibning og om-
polering af ældre monumenter, som har staaet ude i luften et
eller et par snes aar; kun den yderste skorpe, af ikke saa meget
J) Alene byen New York (med 2.5 mill. indbyggere) skal (ifølge Egle-
ston, 1. c.) aarlig (for nogle aar siden) forbruge 4.5 mill. tons stenkul
(samlet kulforbrng i de Forenede Stater nu 145 mill. tons; New York
har V25 V30 a* folkemængden og bruger V30 kulmængden). Nor-
ges kulimport er aarlig 1.1 mill. tons, hvoraf, at dømme efter im-
porten (0.4 mill. tons) over Kristiania, neppe mere end 0.2 mill.
brændes op i denne by; kulforbruget her skulde altsaa være V20—V25
af, hvad tilfældet er i New York.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
