- Project Runeberg -  Norsk marmor /
121

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

betydeligt an tal sterre svaghedslinjer end den grovkornige1) ■—
Forudsætningen for berettigelsen af denne theoretiske konklu-
sion er dog, at forbandtet mellem individerne i begge fald er
lige godt, — og herom tror jeg, efter mikroskopisk undersogelse
af solid nordlandsk Icalkspatm&vmov-), at turde paastaa, at indi-
viderne her er ligesaa godt sammenbyggede som hos den fln-
kornede italienske. — Samtidig maa man dog ogsaa tage med i
betragtning, at der er et andet moment, som trækker i modsat
retning, idet nemlig spaltbarheds- og glideflader, som ogsaa er
kjærkomne angrebslinjer for forvitringen, er mere markerede
hos grovkornig end hos finkornig vare. Naar kornstørrelsen
kun er 1—3 mm, er disse flader dog forholdsvis lukkede; og
faktisk ser man paa overfladen af middelskornet marmor, at
forvitringen hovedsagelig arbeider sig frem langs individgræn-
serne og kun underordnet langs spalte- og glideflader, og ved
aldeles forvitret marmor falder kornet i grus efter individgræn-
serne. — Ved endnu mere grovkornet vare, med korn paa f. ex.
6—10 mm, stiller sagen sig derimod anderledes, idet her grænse-
fladerne mellem individerne samt spalte- og glidefladerne ikke er
saa godt sammengroede; og hele den argumentation, vi ovenfor har
fremholdt, taber derfor sin gyldighed, naar kornet blir rigtig stort.

Ved solid marmor behøver man ikke at frygte en middels
grovkornethed; men er selve sammenhængen mellem kornene,
paa grund af skrøbelig struktur, daarlig, saa vil den grovkornige
marmor forholdsvis hurtig ødelægges ved at staa i fri luft; og
det er vel mest saadan anden rangs marmor, man har havt for
eie, naar man tidligere saa ofte har paastaaet, at det grove
korn skulde være saa farligt.

Vedrørende forholdet mellem vore haarde bergarter, granit,
syenit, augitsyenil („labrador“) osv. paa den ene side og marmoren
paa den anden stiller sagen sig saaledes, at de haarde bergarter

1) Til sammenligning kan berøres, at i Nordland er i det hele og store
taget den aldeles fingrynede dolomitmarmor endnu meget værre
forvitret i dagen end den mere grovkornige marmor, af samme che-
miske sammensætning (s. 87).

2) Dolomitmarmoren viser her ikke saa gunstigt forhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free