Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hele denne formationsafdeling har jeg tidligere forsøgt at
inddele i følgende tre underafdelinger eller etager:
en glimmerskifer-elage, hovedsagelig bestaaende af forskjellige
slags glimmerskifere og kun med faa og lidet mægtige marmorlag;
en marmor-skifer-etage (eller kort: marmor-dage), karakteri-
seret ved de overordentlig mægtige marmorlag; desuden særlig
interessant derved, at det netop er i denne etage, at de nord-
landske jernmalmlag hører hjemme;
endelig en yngre gneis-elage.
Denne inddeling, som oprindelig blev opstillet med forhol-
dene i Dunderlandsdalen (Nordranen) for eie, synes, i alle fald
i de grove drag, at kunne generaliseres for den hele formations-
afdeling, fra Vefsen og Hatfjelddalen (65730 n. br.) i syd til
Ofoten med søndre del af Tromsø amt (68V20 n. br.) i nord;
specielt kan vi saaledes jævnlig ganske distinkt holde ud fra
hinanden en egentlig marmor-etage og en egentlig glimmerskifer-
elage; ligeledes synes man ogsaa i Vefsen at kunne skille ud
for sig en yngre gneis-etage, medens denne i alle fald ikke op-
træder i de dele af Ofoten, som jeg har havt anledning til at
bereise.
At alt, hvad her er sammenfattet under vor glimmerskifer-
marmor-gruppe — fra Hatfjelddalen, Vefsen og Velfjorden med
Brønø i syd, over Tjøtø, Alstenø, Dønnesø, Tomø, Sør- og
Nordranen, videre over Saltdalen med Skjærstad, Gildeskaal og
Beiern, og endelig over Steigen helt frem til Ofoten og omgi-
velserne af Sandtorv og Harstad samt Ibbestad i nord (og an-
tagelig endnu længere nordover1)) — i virkeligheden tilhører
en og samme geologiske formation eller formationsafdeling, frem-
gaar for det første deraf, at skiktbygningen i pelrografisk hen-
seende næsten kan siges at være identisk over det hele store distrikt,
— en identitet, som er saa meget mere fremtrædende, som der
her delvis handles om ganske særlig karakteristiske lag. Navn-
lig kan vi i saa henseende fæste opmærksomheden ved de over-
’) Jeg maa her gjøre opmærksom paa, at mine egne undersøgelser kun
rækker saa langt mod nord som til de allersydligste dele (Sandtorv,
Trondenæs, Ibbestad) af Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
