Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
beret nd som sortkobber eller raakobber; dette maa senere
renses eller gares. Den Throndhjem^ kobbersørende
svovl-kis lider ved den sørste smeltning as den mangel, at den
indeholder meget jern, saa den fordrer meget kvarts. Den
egner fig derimod sortrinlig til en fremgangsmaade, som
mnligens i sremtiden kall blive af vigtighed, og som
be-staar i, at man sparer knl, idet man anvender den varme,
som svovlet ndvikler ved sorbrændingen; denne
sremgangs-maade svarer til den saakaldte bessemeringsproces, hvor
rnjernet nden knlforbrttg brændes til staal og smedejern.
^ ^ed svovlsyresabrikationen røster man sørst svovlet bort;
det kobber, som er igjen i det tilbageblevne jerno^yd eller
jernrnst, kan man senere udviude. Dog saar mau ved
kob-berholdig svovlkis ikke suld betaling baade for kobbergehalten
og for svovlgehalten, se herom senere.
^vøvkkis.
^m dennes kjendetegn, bestanddele og drivværdighed,
se side 50 og 56.
Først i begyndelsen af 60^aarene begyndte man
her-tillands paa drift af svovlkis som svovlmalm. Flere
sore-komster af kobberholdig svovlkis blev sør drevne paa den
maade, at man tøg nd den købberhøldige kis, medens den
rene svovlkis blev staaende nrørt. I de sidste 20 aar har
derimod driften paa svovlkis været en as de vigtigste og
meft lønnende grnbeforetagender, fom man har havt
hos os, idet værdien af den ndskibede svvvlkis har .beløbet
sig til 1^-2 millioner kr. aarlig. De sleste og største
svovlkisgruber ejes as udlændinger. Svovlkis brnges
nde-lnkkende til svovlsyrefabrikation; den norske svovlkis har
sornemmelig at konknrrere med den spanske. ^ Svovlkis i
store, rene masser findes knn i de nys beskrevne Thrond-
hjemle og Stavangerske forekomster.
^)tterøens sørekomster med gruberue ^e ^reton og
Storgruben blev oprindelig drevne som kobbergrnber; da
kisen kun holder opimod 1 ^ kobber, var driften dog
liden og lidet lønnende. Men da fvøvlkisen kom i pris,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
