Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
mange porsyrer oso. Men overalt her findes den saa smaat
og saa sornrenet, at den ikke kan drives. I renere og
større stykker findes seldspath kun i visse grøvkørnige
gra-nitgange (pegmatitgange) eller ,,feldspathgauge^, søm bestaar
af kvarte, seldspath, glimmer, desuden as den saakaldte
^,skristgranit^ @: seldspath, søm paa en ejendommelig maade
er gjennemvo^et med kvartsnaale; nndertiden findes ogsaa
lnange, lneget sjeldne mineraler sorthit, eu^enit, aeschynit,
monacit, torit, thyrit, aanerødit osv.). Feldspathen findes
aldrig ganske ren i disse gauge; den er altid opblandet
med kvarts og glimmer. For at en gang skal være
driv-værdig, maa de rene feldspathstykker være mindst 20–^30 cm.
i firkant, og gangen bør være mindst 1 m. bred. Da feld^
spath er en saa billig artikel, maa alle brud ligge nær
ndskibningsstedet, i højden 1-^2 mils kjørsel derfra; videre
nytter det ikke at anlægge fnldftændig grnbedrist paa
gan-gene, da udgifterne pr ndskndt tønde eller tøll stiger med
dybet; det bedste er kun at have dagbrnd.
Feldspathgangene eller pegmatitgangene findes i
rege-len i gneis eller grnndfjeld^ nndertiden øgsaa i granit (s.
e^r. paa ^valøerne pr. Fredriksstad), nndtagelsesvis ogsaa
i gabbro (f. e^. paa ^itterøen pr. Flekkesjørd). De findes
derimod aldrig i siluriske skisere, kalkstene, porsyrer,
grøn-ftene osv. Mange anser pegmatitgangene sor at være ernp-^
tive gange, som ndgaar fra den ældre granit. ^os os
var det før ndelnkkende kyftftrækningen mellem s^riinftad
eller Arendal øg ^angesnndssjorden samt ^itterøen pr.
Flek-kes^ørd, hvorfra feldspath udskibedes; her fiudes fremdeles
de vakrefte og største brud (f. e^. ved narestø øg wartha
pr. Tvedeftrand). Førft i l875 eller 76 begyndte man at
drive paa feldspathgangene ved ^ansjø pr. Moss, senere
ogsaa andre steder i Smaalenene. Man kan her adskille
to flags gange: en med kalifeldspath, hvid kvarts, sort
glimmer og en med skjæv seldspath, vandklar kvarts og
hvid glimmer, uudertiden ogsaa beryl og topas. De sidste
skags gange er neppe nogensinde drivværdige, da den skjæve
feldspath er nren og har liden værd, men alligevel er der
arbejdet meget paa disse gange ogsaa. I den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
