Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
^e g sten eller klæbersten (grydesten) har adskillig
lighed med serpentin; den bestaar af kloritmasfe. ^aar
den skal være god, nt^a den ikke være skjællet og ikke
inde-holde kvartslag. Dell er meget let at tilhugge; den bruges
til bygningssten (saaledes er f. e^. Throndhjems domkirke
bygget deraf), til plader ved skorstene, til masovnsstell og
til mange slags sniaasager Den findes paa mange steder
i det ^hrondhjenl^ske; brnddene her ejes sor en stor del af
domkirken, som nu faar sin meste klæbersten fra s^rytdalen
pr. ^ognæs, ^uldaleu; videre sindes klæbersten i ^alders,
gudbrandsdalen, ved ^ergenskanten, Fredrikshald osv. Den
ligger altid i lag mellem glinsende lerskifere eller gneis.
,,^ørsk merskum^ fra ^alders er en fin vegsten; den bruges
til pibehoveder
Marmor bestaar as en mængde smaakrystaller eller
smaakortt af kalkfpath. ^aa østlandet sindes marmor oste
nær granitens grænse mod dell siluriske formation; denne
marmor er fremkommet derved, at graniten ved fit ndbrnd
forandrede eller metamorficerede kalkstenslagene (se side 8).
^ed Hellebæk pr. Drammen vindes ett hel del hvid mar^
mm, som fornemmelig brnges til gravmonnmenter.
Des-uden fittdes martnør indlejet i gneis og i forskjellige slags
skisere; saadanne marmorlag findel knn som en sjeldenhed
i det sydlige ^orge, s. e^. ved livingen ved lillesand, Kil
pr. ^egaardsøand, Tvedestrand, Mosterhavn pr. sergen osv.
I nordlands amt derimod optræder disse lag baade i stort
antal og med stor mægtighed; paa enkelte steder her findes
marmor, som i godhed kan konknrrere med den italienske
billedhuggermarmor. Throndhjems domkirke center sin
mar-mor sra enkelte as disse sorekomster.
Tag skt s er kaldes enhver skiser, som med lethed
lader sig spalte op i plader. Den bedste tagskiser er en
egen slags lerskiser, som er mat as glans, og søm ved
paa-pustning giver lerlugt; derester kommer glimmerskiser og
^m tagskifer se Th. Kjerulf. ^olytekn. tidsskrift. 1860^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
