Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Londonerselskabet tog dette Skridt, er det en Tid noget spændte For-
hold mellem de to Selskaber stadig blevet bedre og venskabeligere.
Soiti nævnt satte Biskop Schreuder i 1869 norske Missio-
nærer i Antananarivo og paalagde os at begynde Missionsarbeide
paa dette Sted, da han fandt det absolut nødvendigt for vor Mis-
sions Trivsel at være repræsenteret med vort Arbeide i Landets
Hovedstad. Folket ude i Landdisirikterne vilde nemlig i det hele og
store ikke vove at slutte sig til os, dersom vi ikke med en Missions-
virksomhed i selve Hovedstaden kunde dokumentere, at vi stod i et
godt Forhold til Landets Regjering. Hertil kom ogsaa andre Hert-
syn, f. Ex. vore Kristiies Kirkegang i Antananarivo, naar de ofte
i store Skarer gaar til Hovedstaden for at opholde sig der Uger og
Maaneder, ja stundom aarevis under for dem absolut nødvendige
Forretninger.« «
Af overmaade stor Betydning for Arbeidet har selvfolgelig
Forholdet til Landets Regjering været. Her-om skriver den
tidligere Tilsynsmand paa Madagaskar, Pastor Dahle:
»Vort Forhold til Landets Regjering har gjennemgaaende været
godt. Imidlertid maa ikke dette forstaaes saaledes, at det ikke har
frembudt betydelige Vanskeligheder
, Da vi kom til Landet, blev vi seet paa med ikke liden Mis-
tanke, fordi vort Land hverken havde nogen Traktat med Madagaskar
eller nogen Konsul der. Regjeringen spurgte sig selv med en vis
Ængstelse: Hvis der opstaar nogen Forviklinger med disse nye
Europirere, hvorledes skal vi saa faa dem greiet, naar vi hverken
har nogeti Konsul at forhandle med eller nogen Traktat at holde
os til? Imidlertid svandt denne Ængstelighed, jo mere man for-
stod, at vi virkelig ikke havde noget andet Formaal end at
sorkynde Evangeliet og vinde Sjele for Herren. Man
indsaa, at naar Maalet kun var dette, kunde vi nok kanske hjælpe
os uden baade Traktat og Konsul. Det er isaahenseende ganske be-
tegnende, at Premierministeren engang, da der var Tale om, at vi
ingen Konsulhavde, ytrede, at saa fik det Guds Ord, vi forkyndte,
være vor »Konsul.« Og det har det ogsaa været indtil denne Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
