Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Tank Anker
var en Sønnesøns Søn af den Erik Anker, som
i Aaret 1667 liidflyttede fra Sverige og bosatte
sig i Kristiania, og en Søn af Jernværkseier
Erik Anker og Hustru, Anna Katarina Tank.
Carsten Anker blev født paa Fredrikshald den
17de November 1747 og tilbragte sine første
12 Aar i Forældrenes Hus, hvor saavel han
som hans Broder (senere Generalmajor og
Guvernør i dansk Ostindien, Peter Anker, f.
1744 d. 1832) nød en meget omhyggelig
Opdragelse. 1 1759 tiltraadte begge Brødrene,
ledsagede af deres Hovmester, senere Etatsraad
Andreas Holt, en 6aarig Studiereise, under hvilken
de opholdt sig i Norwich i England, i Toulouse
og i Freyburg og kom derved i Berørelse med
flere af Datidens fremragende Mænd, navnlig
i England. I 1765 vendte Brødrene tilbage til
Norge, hvorefter Carsten Anker fik Andel i
Bestyrelsen af Moss Jernværk. I 1771 blev
han sendt til Stockholm for at underhandle
med den svenske Regjering, angaaende den
Flødningsfrihed gjennem svenske Vasdrag, som
Østerdalens Trælasthandlere attraaede, og han
opholdt sig i dette Øiemed i Stockholm et Aar,
men der blev alligevel, navnlig paa Grund af
Revolutionen i Stockholm i August 1772,
intet af den hele Sag; dog viste Gustav den
3die sig særdeles forekommende mod den
25aarige, elegaDte og fransktalende norske
Udsending, hvilket i Forbindelse med, at han
omgikkes med Kongens Venner, samt at han
nærede det Ønske at faa sin Families gamle,
svenske Adelsskab fornyet, bevirkede et kjøligt
Forhold mellem ham og den dansk-norske
Gesant i Stockholm, Baron Güldenkrone, der
mistænkte ham for at være svensksindet.
Endog flere af de til Anker adresserede Breve
skulle være blevne aabnede, uden at man dog
deri forefandt noget, der røbede svensksindede
politiske Planer.
I 1774 blev Anker ansat i
Commerce-Kolle-giet i Kjøbenhavn, hvor han udmærkede sig ved
Dygtighed og Arbeidskraft, saa at han i Løbet
af 10 Aar, Trin for Trin, avancerede til 2den
Deputeret i Bjergværks-Direktoriet og til
Konferensraad. 37 Aar gammel havde han naaet
en af Landets mest ansete Embeder og havde
al Udsigt til en ærefuld Fremtid, da en
tilfældig Begivenhed, der forresten afgiver et
talende Bevis for hans selvstændige og retr
sindige Karakter, pludselig bevirkede hans
Afskedigelse : Greverne Reventlow og Bernstorff
ønskede nemlig for Statens Regning at
ind-kjøbe et Saltværk i Holsten. Anker havde
imidlertid herom indgivet et dissenterende
Votum, hvori han godtgjorde, at det var
skadeligt for Staten at indkjøbe Saltværket og derfor
fraraadede dette. Da Sagen blev behandlet i
Statsraadet gik Planen overstyr. Grev
Reventlow besluttede derfor at fjerne Anker for at
berøve ham Adgang til for Fremtiden at
mod-arbcide sine Foresatte, og som Følge heraf
blev Bjergværks-Direktoriet ophævet og dettes
Embedsmænd, hvoriblandt Anker, afskedigede;
de Fleste af de Øvrige bleve dog ansatte i
andre Kollegier. Anker tog sig saa nær af
denne Affære, at han faldt i en svær Sygdom,
der nær havde kostet ham Livet. — Senere
virkede han dog paa andre Maader i Statens
Tjeneste; saaledes var han fra 1777—82
Medlem af den norske Fabrik-Direktion og fra
1782—92 Medlem af Bestyrelsen for det kgl.
Handels- og Kanalkompagni; ligeledes var
Opsynet over de norske Glasværker betroet
ham til hans Død.
Fra 1792 til 1811 var Anker
Første-Direktør i det kgl. danske asiatiske Kompagni i
Kjøbenhavn. Den Iver, hvormed han ved enhver
Leilighed søgte at fremme dette Kompagnis
Tarv, bevirkede, at man overdrog ham det
vanskelige Hverv, i London at opgjøre flere
indviklede Handelsanliggender, der krævede
vidtløftige Underhandlinger med det
engelskostindiske Kompagni. Efter i dette Øiemed at
have opholdt sig i London i omtrent halvfjerde
Aar — fra August 1801 til Januar 1805 — og
derunder at have udvist en utrættelig
Virksomhed, lykkedes det ham tilsidst at løse
Vanskelighederne paa en saa tilfredsstillende Maade,
at han under 20de Januar 1806 fra det asiatiske
Kompagni blev tilstillet en Gave af Værdi
10,000 Rgdr., nemlig et Bordservice af Sølv
med Indskrift: „D. A. C. hædrer Carsten
Anker." Under sit Ophold i London havde
Anker ogsaa Anledning til paa andre Maader
at gavne sit Land, hvorom hans efterladte
Korrespondance med Kronprinds Fredrik og
Grev Schimmelmann bærer Vidnesbyrd. — 11807
blev han af Regjeringen sendt til Hamburg for
at ordne nogle Pengeaffærer m. m., og ved
Tilbagekomsten modtog han herfor Kronprindsen
Tak. 1 1809 blev han udseet til at ledsage den fra
sin Gemal, Prinds Christian, (senere Christian
den 8de) separerede Prindsesse, Charlotte
Fredrikke, tilbage til hendes Fædrehjem,
Mecklenburg, og der anordne den endelige
Skilsmisse m. m.; han blev imidlertid
underveis syg i Odense, hvorefter Grev Holsten i
hans Sted udførte Hværvet. — I 1811 solgte
Anker sine Eiendomme i Danmark, og bosatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
