Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu med hans gamle Modstandere, og brød
Staven over „Hofpensionisten"; men under den
mageløs heftige Forfølgelse, som dette Skridt
paadrog ham, var det saa langt fra, at hans
freidige Sind forkuedes, at man tvertimod fra
dette Tidspunkt kan sige hans Digtergenius
først udfoldede sig i al sin Herlighed. Han
var ligesom bleven tvungen tilbage fra
Deltagelsen i det offentlige Livs Kampe (og paa
dette Felt havde han ogsaa nu gjort sin Dont)
og kunde, mens Forfølgelserne rasede som
værst, søge Trøst og Ko i den friere Digtnings
Verden, og i Samlivet med en Hustru (Sofie
Amalie Bekkevold) som han i 1840 ægtede, og
som han elskede med en Ynglings sværmeriske
Kjærlighed. I hans Digte fra denne Periode
træder først Digteren ret klart frem; hans
mindre lyriske Digte, Svalen, Jøden, Jødinden,
Jan van Huysums Blomsterstykke, den første
Afdeling af „Mennesket," den engelske Lods
o. fl. er Værker af en saadan lyrisk Friskhed
og Sødme, af en saadan Originalitet og — hvis
man ved en skjøn Form forstaar noget Andet
end flydende Vers — et saadant Mesterskab i
Formen, at de ikke kan glemmes saalænge det
norske Sprog er til.
Kun 37 Aar var tildelt dette daadrige Liv.
I 1844 kastedes han af en tærende Sygdom paa
det Sygeleie, hvorfra han ikke reiste sig; men
som han lige til det Sidste omgav med Gland-
sen af sin Genius. Den Ilte Juli 1845 døde
Henrik Wergeland, begrædt af det Folk, hvis
djerveste Talsmand han havde været i en
skjebnesvanger Tid, hvis første ungdommelige
Stræben han har styrket og forklaret, som i ham,
saalænge der er et norsk Folk i Norge, vil se
dette urolige Ungdomsliv som i et samlet Billede,
og af hvilket hans Eftermæle har et dobbelt
Krav paa Udødelighedens Løn: for Skjaldesang
og Borgerdaad.
Det medfølgende Portræt af Wergeland er
fra hans senere Leveaar. Han var da bleven
noget før; men hans smukke, mandige
Ansigtstræk med de klare, næsten skarpe Øine var
dog endnu fremtrædende. Af Figur var han
stærktbygget, næsten firskaaren, og hans
Fremtræden vakte ved første Øiekast snarere
Forestillingen om en dygtig praktisk Mand, end om
en Digter, ialfald ikke saaledes som man
nutildags tænker sig Digtere at se ud. Det
opadvendte, ligesom speidende Blik var betegnende
ved hans Holdning, ligesom det noget
tilbage-bøiede Hoved betegner hans djerve Sind, eller,
om man vil, en Skyggeside i hans Karakter,
(den som maaske har skaffet ham flest
Uvenner) et Anlæg til Trodsighed, og et ofte
fremfusende Væsen. Blomsten i Knaphullet bør
heller ikke være borte paa et Portræt af
Wergeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
