Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marienlyst ved Helsingør.
])en smukkeste Compliment, der nogensinde er bleven henvendt
til det »yndige Land« Danmark paa Vers eller Prosa, indbefattes
uden Tvivl i et fint og virkelig aandrigt Ord, som yttredes af Kong
Oscar til Kong Christian den Ottende, dengang han besøgte sidstnævnte
Monarch paa Bernstorff Slot i Aaret 1845. Samtalen var bleven ført
hen paa Capitlet om Danmarks mangfoldige Herligheder, og Kong
Oscar indrømmede, at dette Land i en sjelden Grad var begunstiget
af Naturen, »dog — føiede han til — savner det Noget, som vi have
paa den anden Side Sundet«.
»Og det er —?« faldt Christian VHI ham næsten lidt bestyrtet
i Talen.
»Utsigten, Ers Majestät! till Sållands vackra kuster«.
Hvor træffende og sand end denne Yttring er i sin allerstørste
Almindelighed, maae vi dog for vor Deel komme med en lille
Indvending, og den er, at der er et Sted i Sjælland, hvor man foruden
alt Andet kan rose sig af »utsigten« lige saameget som Vennerne
hinsides Sundet; det er netop Egnen om Marienlyst.
Om Aftenen, naar den synkende Sommersol kaster et violet
Skær over Bakkerne ovenfor Helsingborg, over Kysten fra dette Punkt
lige ud til »Kullens« Klipper, over Påhlsköps Lunde og Kulla
Gun-narstorps dunkle Bøgeskove, er Udsigten fra Marienlyst, som ogsaa
fra de mange Høider, der træffes i dets Nærhed hele Veien nordpaa,
i Sandhed saa deilig og henrivende, at man i hele Verden skal søge
dens Mage. Man har da fra den danske Kyst den smukkeste
Baggrund til de mange hundrede Skibe, der fylde Sundet med deres hvide
Seil, og naar man i Helsingborg fryder sig over det danske Kronborg
som en mageløs »coup d’effet« i Maleriet, har man fra dansk Side en
ikke saa ganske foragtelig Erstatning derfor i »Kärnans« originale
gamle Ruin, belyst af den dalende Sol, eller i de maleriske
Kulla-bjerge, der med deres taagefulde Omrids stikke ud i Kattegattet,
mindende om Tegners Yndlingsidee, at der for Virkningens Skyld altid
maa være »et Stykke Granit kastet hen i Poesien«.
Herregaarden Gjorsløv,
Næsten alle vore gamle Herresæder have en dobbelt Historie —
en indre, Godshistorien, og en ydre, der igjennem Besidderens eller
Eierens Person er knyttet til Landets Historie. Den Første kan være
interessant nok, navnlig for den, der ønsker at kjende sit Lands
Ud-viklingsgang, og indeholder altid nogle store fælles Hovedtræk; den
Anden er mere eiendommelig for hver enkelt Gaard, men derfor ogsaa
mere afvexlende og underholdende. Desværre har Gjorsløv aldeles
ingen ydre Historie.
I Holtug Sogn i Stevns Herred laa i gamle Dage en Landsby
Gjorsløv; da Svend Estridsen ved Drabet paa Ulf Jarl havde fortørnet
Kirken og stødt sin trofaste Ven Biskop Vilhelm fra sig, skjenkede
han, for at forsone Kirken og vinde sin geistlige Ven igjen, i Aaret
1071 det halve Stevnsherred til Roeskilde Bispestol, og saaledes kom
Gjorsløv i Kirkens Eie. Som Domkirkens Eiendom gik Gjorsløv nu i
Arv fra den ene Biskop til den anden, men bestyredes af biskoppelige
Lensmænd; den sidste af disse var Knud Ebbesen af Ulfeldernes
Slægt, som ved Reformationen i 1536 og den dermed følgende
Inddragelse af alt Kirkegods, gik over til at blive kongelig Lensmand.
Gjorsløv var ikke længe Krongods; allerede 1540 skjenkede
Kongen Gaard og Gods til Peder Svave, en pommersk Adelsmand,
der havde store Fortjenester saavel af Danmarks Politik som af
Reformationen. Efterat Godset oftere havde skiftet Eier, finde vi det
i Slutningen af forrige Aarhundrede i den bekjendte Lindencrones
Slægt, hvis Eiers Liberalitet dog var til Skade for dets Fremgang.
Som Følge heraf solgte Sønnen, Kammerherre Johan Frederik
Linden-crone, der er bekjendt som Oversætter af »Grimms Eventyr* og som
Fader til Digterinden Louise Hegermann-Lindencrone, i Aaret 1793
de tre Godser, der af Faderen vare oprettede til Stamhuus, for
200,000 Rd., til en ostindisk Nabob, Jacob Brønnum Scavenius, som
netop dengang var vendt tilbage fra sin Stilling som Factor i det
asiatiske Compagnies Tjeneste. Dette Kjøb blev ikke hilst med Glæde
af vore Fremskridtsmænd, som saae Agerdyrkningens bedste Støtte i
en almindelig Udstykning. Imidlertid blev Overgangen til Scavenius en
Velsignelse for Godset; han tog rask fat paa Alt, hvad der stod til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
