Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bergens Museum.
Paa en Hei af den Aas, der hæver sig paa Bergens
syd-vestlige Side og skiller Lungegaardsvandene fra Puddefjorden, ligger
Bergens Musen ra. Denne smukke Bygning gjør et godt Indtryk;
den er opført i en rolig, værdig og reen Stil efter Professor
Nebe-longs Tegning. Der begyndtes paa den i Januar 1863, dens
Grund-steen nedlagdes høitideligt den 17de Mai 1864, og Bygningens Indvielse
og Aabning som Museum fandt Sted den 4de Juli 1867. I Sommeren
1865 var Bygningen saavidt fremmet, at den kunde afgive Locale for
den store internationale Fiskeriudstilling, under hvis Afholdelse
Afbildningen er udført. Museet har kostet 64,000 Spd., der ere
tilveie-bragte af Staten, Communen og Private; af de Sidste skyldes store
Bidrag især Bergenserne, blandt hvilke endog en Enkeltmand bar
skjenket 7000 Spd. til dette videnskabelige Øiemed.
Bygningens Fasade vender mod Byen og udgjør to Etager paa
begge Fløie, men tre i Midten; fra dens Bagside udspringer en
Rotunde, hvori en prægtig Trappegang fører op til andeu Etage og til
Malerisalen i tredie. Alt er meget smagfuldt indrettet, og især
udmærke de ydre Udsmykninger sig ved tiltalende ædel Simpelhed;
Minervahovedet, der pryder Hovedindgangen, vækker især
Opmærksomhed.
Men hvad der i høiere Grad end selve Bygningen fortjener
almindeligt Bifald, er selve Samlingerne og fornemmelig den ledende
Tanke i hele Foretagendet. Stiftamtmand og Storthingspræsident
Christie er Museets Stifter og har ogsaa derved sat sig et varigt
Minde. Fra det Øieblik, da han i Foraaret 1825 lagde Grundvolden til
Samlingen, og indtil nu er den udvidet i en utrolig Grad. I
Begyndelsen var det Nye ved Oldtidsstudiet tilhinder for en rask
Udvikling; men efterat det rette Syn for Sagens Vigtighed er gaaet op
ikke alene for Embedsmænd og oplyste Kjøbmænd, men ogsaa for
Haandværkere, Søfolk og Bønder især i Bergens Stift, er Museet ved
Gaver blevet saaledes forøget med sjeldne Ting fra Indlandet og
fremmede Verdensdele, at det allerede nu afgiver en rig Kilde til
Oplysning.
Christianstad,
X ingen anden svensk By finde vi Danske et saa hjemligt Præg
som i Christianstad; thi her møder Øiet Minder om den store
Konge, der reiste Byen, og hvis Bygninger uforandret have beholdt
deres Værd, skjøndt de nu ere henved halvtrediehundrede Aar gamle.
De fleste svenske Stæders Krøniker naae længere op i Tiden, end
Christianstads, men faa have en saa interessant Historie.
At denne By anlagdes havde sin Grund i den Ødelæggelse, som
i 1612 ramte den en halv Miil derfra liggende Stad Wä, i hvis Sted
Christian IV fra 1613 til 1641 byggede og befæstede den nye Stad,
som han opkaldte efter sig og gav de Stadsfriheder og Herligheder,
som Wä og Ahus tidligere havde havt. Sin største Navnkundighed
vandt Christianstad under Carl XI’s Krig med Danmark. Den 15de
August 1676 indtoge de Danske med 1500 Mand Fæstningen , af hvis
Besætning 500 Mand faldt og 300 toges til Fange; næste Aar maatte
den udholde en Beleiring af Svenskerne, som dog ikke udrettede Noget,
men det følgende Aar (1678) dreve de det saavidt, at Fæstningens
Garnison maatte capitulere den 4de August, efter et tappert Forsvar,
da Hungersnøden var bleven saa stor, at endog Kattene havde maattet
række Hals. I Aaret 1710 kom Byen, hvis Fæstningsværker da vare
i slet Stand, for en kort Tid igjen i de Danskes Vold. I 1772 var
det Christianstads Fæstning forbeholdt at spille en vigtig Rolle ved
Gustaf HI’s Regeringsforandring, thi det var Byens Commandant
Helli-chius, senere adlet under Navnet Gustafssköld, der i Samraad med
Kongen og Hertug Carl først gik ind paa at opsige Stænderne
Huldskab; hvoraf Hertugen, der dengang befandt sig i Skaane, tog Paaskud
til under sin Befaling at sammendrage fem Regimenter, som indtoge
en mod Raadet truende Stilling. Herved gav Kongen ikke blot et
moralsk, men ogsaa et physisk Stød til Gunst for den Omvæltning,
der som bekjendt ikke kostede en Draabe Blod.
Efterat de i 1748 udbedrede og nyopførte Fæstningsværker ere
sløifede, er Christianstad, der tillige efter en større Ildsvaade er stegen
op af Asken i fornyet Skikkelse, en venlig By, som hovedsagelig
giver sig af med fredelige Idrætter, skjøndt den fremdeles har en
Garnison. Den har en smuk Beliggenhed paa Allöen, paa tre Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
