Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Johan Ludvig Heiberg. 114
hans Blik for Formen og hans snart erhvervede sceniske Rontine gjorde ham
udmærket skikket til Digtning for Theatret.
Den første Vaudeville »Kong Salomon og Jørgen Hattemager« kom frem
i Vinteren 1825. Heiberg havde i Mellemtiden været ansat som Lector ved
Universitetet i Kiel, hvor han havde foredraget dansk Litteratur, Sprog og
Mythologi. Paa samme Tid havde han gjort grundige Studier af den Hegelske
Philosophi, og det var lykkedes ham at trænge ind i Systemets Kjerne, fra
hvilket Centralpunct han senere betragtede alle de Phænomener i Litteratur,
Konst og Politik, som han har udtalt sig om under sin frugtbare Skribentvirksomhed.
Men det ved disse philosophiske Studier vakte rige indre Liv gjorde ham
Opholdet i den lille Universitetsstad endnu utaaleligere, end han tidligere havde
fundet det, og han greb den første Lejlighed til at slippe bort fra den. En
saadan Lejlighed tilbød sig, da hans første Vaudeville gjorde saa stor Lykke,
at han kunde ansee sig berettiget til at bygge sin fremtidige Existens paa den
Virksomhed, som hans Arbejde for Theatret vilde skaffe ham.
Publicum modtog nemlig »Kong Salomon og Jørgen Hattemager« med
overordenligt Bifald som en Gjenoplivelse af den gamle danske Comedie, hvad
den ogsaa i Virkeligheden var; thi ikke alene holdt med den atter Holberg sit
Indtog paa Scenen, men den kaldte ogsaa en saadan Lystspildigtning til Live
som den, hvormed Hertz, Hostrup, Overskou og Arnesen have beriget
Litteraturen. Hundrede Aar efter de Holbergske Comediers Fremkomst brød den
Heibergske Vaudeville Isen for en ny comisk Nationallitteratur, hvori vor Tids
Sæder og Mennesker ere tegnede med en lige saa stor Sikkerhed og Sandhed
som i hine Mesterværker.
Vaudevillerne »den 28 Januar«, »Aprilsnarrene eller Intriguen i Skolen«,
»Recensenten og Dyret«, »Et Eventyr i Rosenborg Have« og »De Uadskillelige«
fulgte rask ovenpaa hinanden og besejrede i Forbindelse med den aandfulde
Afhandling »om Vaudevillen« snart den Opposition, som enkelte Kritikere rejste
mod den nye Digtart paa samme Tid, som Publicum mere og mere sluttede sig
til den. For bestandig at kunne have et Organ, hvori han lige som i den nævnte
Afhandling kunde hævde sit kritiske Standpunct, begyndte Heiberg 1827 sit
navnkundige Blad »den flyvende Post«, et litterairt Tidsskrift for Poesi og Kritik,
der hidtil har været enestaaende i den danske Litteratur ved den Følgerigtighed,
hvormed de æsthetiske Domme udlededes af en bestemt og begrundet
Overbevisning, og ved den Klarhed, der gjorde selv Emner af philosophisk Natur
tilgjængelige for en større Almenhed. Allerede i Bladets første Aargang kaldte
en Kritik af Oehlenschlägers »Væringerne i Miklagård« den Baggesenske Fejdes
Kampgny til Live igjen, og i 1830 gav en Spøg i Anledning af Oehlenschlägers
Laurbærkroning i Lund Signalet til Kampens Fornyelse; Heibergs dygtige
Angribere vare især Hauch, Wilster og P. Hjort, men den Angrebne blev ikke
Nogen Svar skyldig, og medens Striden førtes med et Overmaal af Vid og
Satire, der ikke kjendte til Skaansel, fremgik der som Udbytte af den en
Vurdering af den Oehlenschlägerske Digtning, i hvilken Eftertiden har givet
Heiberg Ret.
Hans Arbejden for Scenen led ingen Afbrydelse ved hans kritiske
Virksomhed; 1828 fremkom det nationale Skuespil »Elverhøi«, der med Kuhlaus
herlige Musik er blevet et af Nationens kjæreste dramatiske Ejendele. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
