Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Carsten Hauch.
167
frimodige Selvstændighed, der altid har udmærket ham; han er ikke stegen ned
til Folket med den Hensigt at vinde det, men han har med Aarene bortkastet
noget af den Uklarhed, der forhen heftede ved hans Digtning, og har derved
draget Folket op til sig, saa at det nu i fuld Forstaaelse af hans Værker og
deres Betydning seer i hans Poesi en højttænkende og varmtfølende Personligheds
alvorlige og forædlende Tanker udtrykte i en netop ved sin Simpelhed skjøn Form.
Af „Tiberius, Eoms tredie Cæsar."
Tibers Pallads.
Tiberius Nero, Roms Cæsar. Ælius Sejanus, lians
Fortrolige, Livvagtens General.
Tiber.
Er Julia i Sikkerhed?
S e j a n.
Hun er;
Hun aldrig meer skal ængste Dig.
Tiber.
Jeg fatter.
S e j a n.
Dog maa jeg selv Dig plage nu,
Tiber.
Hvormed ?
S ej an.
Med en forvoven Bøn.
Tiber.
Saa tal!
Sej an.
Min Sjæl
Er viet Dig, mit Hoved og min Arm;
Dit Ord er Ledestiernen for min Daad,
Dit Vink behersker mine Tanker, som
Den hele Verdens; hvo gav ei for Dig
Med Glæde hen sit Liv?
Tiber.
Sej an, Du veed
Jeg lider Smiger ei; hvo smigrer, vil
Bedrage. Siig Din Bøn, dog kort!
Sej an.
Skienk mig
Livilla, Drusus Enke, til min Hustru.
Tiber.
Du veed, Sejan, at Du kun Ridder er.
Sejan.
Mæcenas selv var ikke meer, min Hersker!
Og blev dog hædret hoilig af August.
Tiber.
Sejan, vi tale skal derom — mit Venskab
Har hoit Dig hævet alt af Ridderstand.
Den stolte Agrippina vredes vil,
Dertil Plancina — dog forstaaer Du vel
Den Kunst dem at berolige! — Sejan!
Du veed ei, hvad jeg har for Dig bestemt,
Ved hvilke Baand jeg vil Dig binde til
Min Throne. Men, Sejan! — Germanicus!
Det er den værste Hindring — nu vær mig
Kun tro, Sejan! — Vær tro, og Du skal see.
Sej an.
Mit Liv er offret Dig.
Tiber.
Vel, min Sejan!
Jeg troer paa Dig—jeg maa dog troe paa Een
I dette Liv — saa vil jeg troe paa Dig.
Jeg Alt Dig aabenbare vil — Du er
Den eneste — for Dig jeg intet skjuler.
Sej an.
Min Cæsar tal!
Tiber.
Du veed Germanicus
Er ei den eneste, der ængster mig;
Nei mange findes, der min Indvold gnave.
Jeg læser i hvert Blik tilbagetrængt
Forræderi -—- og hvis de kunde, troer Du,
Jeg sikker var?
Sej an.
Man maa dem forekomme.
Tiber.
Ja ret, min Ælius! Dog Straf, min Ven,
Selv hvis den er retfærdig, vækker Mismod;
Hver frygter for sig selv, og let man troer,
At den, der kan, og vil misbruge Magten.
Sejan.
Derfor, min Fyrste, lad Senatet straffe;
Regenten træde kan tilbage, dog
Hans Villie skeer.
Tiber.
Ja vel, lad Raadet dømme!
Man lærer altid noget. Heftige
Ved Modstand glemme de sig let, og Cæsar
Seer dem i Hjertet mere dybt, end selv
De troe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
