Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ludvig Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL LUDVIG EMIL AARESTRUP
hører ikke til de Digtere, der have draget Opmærksomheden hen paa sig ved
en betydelig Productivitet, thi Alt, hvad Litteraturen har modtaget fra hans
Haand, indskrænker sig til to Digtsamlinger, hvoraf den ene udkom efter hans
Død; den anden, som han selv udgav 1838, vakte ved sin Fremkomst kun liden
Opmærksomhed, og endnu månge Aar efter var Bevidstheden om, hvilken
selvstændig og original Begavelse, den danske Litteratur ejede i Aarestrup, ikke
trængt langt udenfor de snevre Kredse, der strax ved hans Fremtræden som
Digter forstod at sætte Pris paa hans Ejendommelighed.
Grunden til dette Særskue maa søges dels i Tidens rige æsthetiske Liv,
under hvis mangfoldige Ytringer let et enkelt ubekjendt Navn kunde oversees
ved Siden af de mange kjendte og yndede, dels i Digterens personlige Forhold.
Aarestrup blev født i Kjøbenhavn den 4 December 1800, stod i sin tidlige
Barndom forældreløs i Verden, blev Student nitten Aar gammel og var allerede
1827 gift og hjemfaren som praktiserende Læge paa Laaland; paa denne 0
levede han i toogtyve Aar, indtil han forflyttedes til Fyen som Stiftsphysikus
og Læge ved Sindssygeafdelingen af Graabrødrehospitalet i Odense, i hvilken By
han opholdt sig til sin Død den 20 Juli 1856. Han tilbragte saaledes hele sit
Liv udenfor Hovedstaden, hvis Rørelser han kun kunde følge i Frastand og blive
stærkere paavirket af under de korte, aarlige Kjøbenhavnsrejser, medens hans
daglige Liv førtes i en lykkelig, stadig voxende Familie, og hans daglige Dont
stillede alvorligere Billeder frem for ham end dem, der have hjemme i Poesiens
lyse Verden.
Men skjøndt Aarestrup saaledes var fjernet fra det Centralpunct,
hvorfra Nationens aandelige Bevægelser udgik, og stillet i en Peripheri, hvor hans
Opgave var af en ganske anden Art end den, hans digteriske Begavelse syntes
at have anvist ham, lod hans frodige, kraftfulde Natur sig dog ikke fængsle af
det praktiske Livs Baand. Med et sundt Øje for Skjønheden, en fremherskende
Sands for Tilværelsens lyse og glade Side og en stærk Personligheds Trang til
Nydelse af Herlighederne ved Livets Taffel fandt Aarestrup overalt og til alle
Tider Stof til Digtning; med sit Blik for det Maleriske greb han Situationen i
Flugten og fastholdt den, saa den staaer for os i hans Smaadigte med
Fødselsøjeblikkets hele Troskab og Farverigdom. Thi netop det er Aarestrups
Hovedevne, at han har de pragtfuldeste Farver paa sin Palet og forstaaer at bruge
dem som Faa; i Coloritens Glød, i Formernes Svulmen ligger hans Mesterskab,
og han finder Behag i Udtryk og Billeder, der ikke kunne betegnes som dristige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
