- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
86

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

Iishindringer.

af et stort Iisstykke, udhuler den efterhaanden dette, og,
medens Overfladen en Tidlang beholder sin fulde Udstrækning,
dannes der under den store Huler, undertiden prydede med
de prægtigste Søjlerækker; idet Skibet passerer og sætter
Vandet i en ny Bevægelse, styrter dette ind imellem Søjlerne,
bringer hele Iisstykket til at vugge, og med et Brag styrter
da undertiden den ud over Vandet hængende øverste Deel
ned i Bølgerne, som den yderligere oprører, medens selve
Hovedmassen, som oftest paa Grund af Forandringer i
Vægtfordelingen, kæntrer rundt. Ere Iisstykkerne store, kan det
ofte være farligt at være i Nærheden af dem, naar en saadan
Kæntring foregaaer, idet undertiden en tidligere dybt under
Vandet liggende Iisfod pludselig dukker op; men de
lis-stykker, vi her mødte, voldte os ingen Vanskeligheder i denne
Retning; de forsvandt, det ene efter det andet,’ agterude,
og, selv om man stundom i Taagen ikke saae dem, mærkede
man dog deres Nærværelse ved Bølgernes melancholske
Skvulpen op under deres udhængende Sider.

Medens de sædvanlige Skrabninger af Havbunden
foretoges, fortøjede vi denne Formiddag ved et mægtigt
lis-stykke, som vi lode os drive med. Med langsom Fart sættes
Stævnen mod Iisranden, og i det Øjeblik, Skibet berører denne,
sættes fuld Kraft paa Maskinen for at holde Forbindelsen;
et Par Mand gaaer ned ad den fra Bakken nedhængte Lejder
°g hugge med Øxer et Hul, hvori Iisankeret befæstes; dette
er egentlig kun en stor Krog, idet Ankeret kun har een Flig.
Saasnart denne har godt Hold, hales Touget tot, Maskinen
stoppes, og man lader sig for Vind og Strøm drive med
Iisstykket.

Da det var første Gang, vi fortøjede ved Iis, er det en
Selvfølge, at vi ikke forsømte at tage en Spadseretour paa
denne og aflægge et Besøg ombord i »Lena«, der i nogle
hundrede Alens Afstand havde fortøjet ved samme Iisstykke.
Uagtet Iisstykkerne vare saa store og talrige, holdt Vandets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free