- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
54

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54 KOGLERIER FRA GAMLE DAGE

og alle Senerne laa blottede. En Dag, da det var aller værst,
skulde man se til det: Ia — ia — ia! Tænk, da faldt der
store Maddiker af den Slags, som plejer at være paa Menne-
skelig, ud af Saaret.

Men fra den selvsamme Dag begyndte Bedringen. Der
dannede sig nu friskt Kød; i Begyndelsen fine smaa Prik-
ker som Naalehoveder; saaledes voksede det ud. Dog blev
Benet aldrig saa tykt som det raske, og Drengen blev halt...

Ja — alt det kom der ud af en gammel Kællings Mis-
undelse!«

— — — Her bad gamle Beate om en frisk Kop Kaffe
for at klare Stemmen; hun fik den og slubrede den lang-
somt i sig. Der var ingen af de mange Gæster, der mælede
et Ord; man sad og ventede paa, at hun igen skulde tage
fat. Fortællingen havde gjort dem alle maalløse. Det var ikke
saa meget Indholdet, men det var den aandeagtige, hypno-
tiserende Hvisken — og saa disse vidtaabne, røde Øjne, der
syntes at se meget mere end vore friske; det var, som om
de borede sig gennem ait — ned til det, vi andre ikke kunde se.

Beates Hvisken fangede atter al Opmæksomhed.

»Min Bedstemoder hed Mamuaa.

Engang blev hun syg af Mavepine; da man nærmere
undersøgte hende, opdagede man, at hun havde spist Ting,
som var hendes afdøde Navne forbudte. Maven blev sten-
haard, og Livsaanden gik somme Tider helt fra hende.

Ja, det var saa mærkeligt med hendes Livaande; man
kunde høre, hvorledes den gik ned i Jorden, længere og
længere ned, og saa kom den tilbage igen.

Min Bedstemoder havde en Tvillingesøster, men hun var
død for mange Aar tilbage.

Da Bedstemor skreg højest af Smerte, raabes det plud-
selig fra Vinduet, at hun skulde komme ud. Det var Tvil-
lingesøsterens Genfærd.

Hu! — Alle Munde snerredes sammen inde i Huset;
ingen sagde et Ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free