- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
72

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tr KOGLERIER FRA GAMLE DAGE

som brugtes til at vende Kød med i Gryderne. Og saa plyg-
lede de løs, den ene fremefter, den anden bagud hele Hu-
set igennem og Husgangen med, som for at jage den onde
Luft ud.

Derpaa rejste de bort til Tartunaq, men hele Vejen kas-
tede Mændene deres Harpuner op i Luften for at holde det
onde borte. Saaledes naaede de vel frem.

Og ganske rigtigt! Ud paa Aftenen viste en Brand sig
ude paa Havet, og den bevægede sig i Retning af Husene
ved Atanikerdluk. Snart gled den ned under Søerne, snart
var den synlig over dem.

Saa kom den op paa Land og lyste snart henne ved
Konebaadsstilladset, snart over Huset, og ofte lyste den som
en Regnbue, der strakte sig fra Huset til den friske Grav.
Til sidst gik Genfærdet ind i Huset, og saa stærkt var Lyset
fra Flammen, at Huset blev gennemsigtigt, som om det var
af udspilet Tarmskind. Overalt søgte Flammen efter Menne-
sker og forfulgte somme Tider Hundene langt ind i Landet.

Hver Gang den forsøgte at følge de flygtede Menneskers
Spor, maatte den vende om, naar den kom til de Steder,
hvor de havde vadet med deres venstre Fod.

Endelig fandt den en Overgang, og alle ved Tartunaq
blev slaaede med Skræk, da Flammen nærmede sig.

»Nu kommer hun for at skræmme os ihjel!” raabte man.

Nogle samlede Spækstykker fra Lamperne og gik Gen-
færdet i Møde.

Den Slags Spæk kan onde Aander nemlig ikke lide.

Luften harpunerede de overalt med deres Spyd for i
alle Retninger at holde onde Aander borte.

Da Flammen naaede frem, viste det sig at være en Hund,
der gennem Trolddom var bleven glødende.

Saaledes hændte det flere Gange, at Genfærdet sendte
glødende Hunde til Tartunaq.

I fem Dage hærgede den fredløse Sjæl ved Antaniker-
dluk, og først paa den sjette fik man Fred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free