- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
78

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 UDSTEDSLIV

en trestrenget Violin, spillede for en tæt Tilhørerskare nede
ved Dansefjældet. De unge Piger kom leende og raabende
frem fra Husene og løb ned mod Dansepladsen; Mændene
bagefter, langsomt, næsten som om de ikke gad, med Hæn-
derne dybt i Bukselommerne.

Alle Balgæster samles paa et Øjeblik, og Musikken kiler
løs med sine raske Dansemelodier. Men der er langt endnu
til, aa Dansen tager sin Begyndelse. Først skal det grønland-
ske Koketteri udspilles. Alle har siden foregaaende Dag glæ-
det sig til Dansen, ingen har talt om andet selve Dagen;
men nu, da Timen er inde, skal de først kokettere. Ingen
vil være den første, der danser ud. Pigerne gemmer sig bag
hinanden; Mændene ser ligegyldige ud.

»Jeg har aldrig sagt, at jeg havde Lyst til at danse.”

»Næh, hvem gider ogsaa svinge saadan en Fedtklump i
denne Varme!"

Saaledes taler de, og dog banker alle Hjerter af Dan-
selyst. Men gammel Skik fordrer, at der skal gaa det meste
af en Time ,til Spilde", og imedens sidder Musikken taal-
modigt og aflirer sine Melodier hen i Vejret...

Det var en dejlig Eftermiddag. Søen laa blank som smel-
tet Bly (grønlandsk Udtryk), Solen bagte ubarmhjertigt, og
Storisen, der laa pakkende tæt ind til Land, straalede. Van-
det om Flagerne lagde sig ganske lysegrønt ind i de mør-
keblaa Huler og Fordybninger, som Søen havde ædt.

Vor flittige Maler havde været ude for at tage en Skitse,
og jeg, som altid er den letsindige, havde slæbt ham fra
hans Arbejde ned mod Dansen. Vi standsede paa et Fjæld
og saa ned over Dansepladsen og ud over Havet. Ingen af
os sagde noget, vi saa blot paa hinanden og rystede paa
Hovedet.

Malerens Ansigt lyste igen af Arbejdsenergi, og jeg fik
en Anelse om, hvad der foregik i hans Indre. Men før han
endnu kunde faa Tid til at besinde sig, havde jeg et kraf-
tigt Tag i hans Skulder og fløj med ham bort fra det Sted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free