Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke blot strider imod alle de gamle Forfatteres udtrykkelige Vidnesbyrd, men
ogsaa imod de historiske Begivenheders tydelige Tale. Og dog har Motte ikke
ganske kunnet frigjøre sig for Anskuelser, der staa i et vist Slægtskab
med disse. Han mener, at, naar Agrippa arbejdede for August, var det dog
ikke ganske uegennyttigt; han havde bestandig den Bagtanke, at efter Augusts
Død vilde han blive hans Efterfølger. Men hvad Grund havde han til at tro,
at han skulde overleve August? De vare jo fødte i det selvsamme Aar. Og
selv om August var død før han, hvor kunde saa en Mand med hans
Besindighed og klare Forstand tro, at en Vipsanius kunde erstalte en Julius uden
en blodig Borgerkrig? Og det var jo dog det, han havde levet og virket for,
at gjøre Ende paa Anarchiet og Borgerkrigen. Denne Mottes Opfattelse
hænger sammen med Misforstaaelsen af hvad der foregik i Aaret 23. August var
syg og troede, han skulde dø; da overgav han Consulerne Statens Regnskab,
og Agrippa sin Signetring. Suetonius forstaar dette so.m en Opgivelse af
Enevælden og en Tilbagegiven af Magten til Senatet; ogsaa Dio Cassius
bemærker, at August ikke udnævnte sig nogen Efterfølger, hvoraf Følgen jo maalte
være, at den formelt bestaaende Republik igjen traadte virkelig i Kraft. Først
de Nyere fortolke det, at han overgav Agrippa Ringen, som et Slags Udnævnelse
til Efterfølger, og Motte finder, at August derved fuldstændig kastede Masken
og erklærede Republiken for kuldkastet. Han mener med Frandsen, at han
havde helst givet sin Ring til sin Svigersøn Marcellus, men han vovede ikke
at forbigaa Agrippa. Man maa sikkert give v. Eck Ret i at dette er ikke en
døende Mands Adfærd, hverken at vove et dristigt Skridt, som man hele sit
Liv havde betænkt sig paa, og som man nu ikke længere kan have nogen
Ny tle af, eller at frygte en Mand, som ikke længere vil kunde gjore En
nogen Skade. Overgivelsen af Ringen betegner ikke Overdragelsen af Magten,
som han i samme Øjeblik, idet han overleverer Consulen Statsregnskabet,
erkjeuder tilhører Senatet; men den indsætter Vennen til Executor testamenti,
ligesom Alexander den Store gjorde, da han paa sit Dødsleje overgav Perdik
-kas sin Ring, hvor Ingen tænkte paa at Modtageren skulde Iræde i den
virkelige, endnu ufødte Arvings Sted. Det er en personlig Tillid, August viser
Agrippa, ikke en Anbefaling til Senatet. Det er muligt, at den unge
Marcellus er bleven vred derover, og at delte har været en medvirkende Grund til
den Misstemning imellem begge, som synes at have foranlediget Agrippas
Fjernelse fra Rom; men dette kan ikke forandre den omtalte Handlings
virkelige Charakter og Betydning.
Forf. har i særegne Excurser behandlet Agrippas geograOske Arbejder og
dc store Monumenter, han opførte i Rom, begge Dele med tilfredsstillende
Nøjagtighed. Kun kunde man have ønsket en fyldigerc Behandling af den
romerske Architekturs Mesterstykke, det herlige Pantheon, ved hvis Bevarelse
Historien selv synes at have erklæret Agrippa for Roms største Mand. Forf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
