Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vest for den skraaner nedad, og husker jeg ikke feil, er det
ogsaa Tilfældet med den øvrige Del af Høien; ialfald hæver den
sig kun ubetydeligt over Bagvæggen. Da Talerstolen var vendt
i Retning af Havet, vilde vi altsaa enten faae samme Ulempe
som ovenfor, at den kom til at staae paa det høieste Sted i
Forsamlingen og Tilhørerne til at sidde med Ryggen mod en
nedadgaaende Skraaning, eller Tilhørere og Taler vilde komme
til at være i samme Høide, saa at vi nødtes til at antage, at der
har været opført en særegen Tilhørerplads, hvilket hverken er
sandsynligt efter hvad ovenfor er udviklet eller bekræftes ved
Spor paa selve Stedet. Dette er desuden ved sin forholdsvis
høie og fuldstændig aabne Beliggenhed saa udsat baade for
Solen og navnlig forViDden, at det vilde være høist paafaldende,
om man skulde have valgt det til Folkeforsamlingsplads. Jeg
anseer derfor ogsaa denne Formodning for usandsynlig og
fastholder som sikkert Resultat af hele den foregaaende
Undersøgelse, at den midterste af de tre M elite høider aldrig
har været Pnyx.
III.
Hvad der bevægede Dlrichs til kun leilighedsvis at
fremsætte sin Opdagelse, var ikke Tvivl om dennes Rigtighed, men
Usikkerhed med Hensyn til Pnyx’s virkelige Beliggenhed.
Hans efterladte Optegnelser vise, hvorledes han har vaklet i saa
Henseende. Han var først tilbøielig til at lægge Pnyx lige Syd
for Areopagos omtrent ved Opgangen til Borgen eller lidt
sydligere, hvor det gamle Torv havde ligget, men synes senere at
have følt sig tiltalt af den Formodning, Welcker havde udtalt
for ham, at det laa paa .Museion (Philopapposhøien). W’elcker
søgte at begrunde sin Formodning i Der Felsaltar 325 ff. og
Bh. M. N. F. X, 68 ff., men uden Held. Først Curtius
lykkedes det (Att. St. I, 49 ff. og Erl. Text 25) at fremføre
Argumenter af nogen Betydning for denne Uypothese og nærmere at
præcisere den, idet han lagde l’nyx paaNordøstskraaningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
