- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Andet bind /
214

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fortrinsvis det Skjønne, der har denne Virkning paa Sjælene;
thi Skjønhedens Ide har det Fortrin fremfor de andre Ideer, at
den mest umiddelbart lægger sig for Dagen i Phænomenerne.
Naar da de modtagelige Sjæle skue Noget, som ligner de ideale
Gjenstande fra Præexistenlsen, og navnlig en skjøn Yngling, blive
de som ude af sig selv af Henrykkelse og forstaa først ikke selv,
hvad der gaaer af dem. Der opstaaer en stikkende og pirrende
Fornemmelse, lige som hos Børn, der faa Tænder: det er den
udodelige Sjæls Vinger, der igjen begynde at voxe inden i dem.
De ville ikke skilles fra den elskede Gjenstand, som for dem er
bleven en Aabenbarelse af den ideale Skjønhed, og hvem de
derfor ere beredte til at vise guddommelig Tilbedelse. Vel vil
Sjælens sandselige Del kunne drage hele Forholdet ned til
Tilfredsstillelse af den dyriske Drift; men den ædlere Sjæl vil
stræbe at danne den elskede Gjenstand til Lighed med den
Guddom, i hvis Tjeneste han stod i den tidligere Tilværelse, og
gjennem denne Bestræbelse ville de i Fællesskab naa
Erkjendelsen af de høieste Ideer1).

I Symposion vises nærmere, hvorledes Elskovsforholdet efter
Haanden giver Plads for en rent ideal Stræben. Hvad der i
Phaidros spillede Hovedrollen som en ikke blot nødvendig men
vedvarende Betingelse, Forholdet til den elskede Gjenstand, er
i Symposion kun Udgangspunktet, fra hvilket den, hos hvem
Attraaen er vakt, Skridt for Skridt føres ud paa det Skjønnes
store Ocean. Han ser ikke blot Skjønheden hos den enkelte
Gjenstand, men i alle skjønne Gjenstande, og tilsidst samler alt
dette Skjønne sig for ham lil én evig Ide2).

Denne begeistrede, ja dithyrambiske Lovprisning af Eros er

l

fra flere Sider set af Interesse i psykologisk Henseende.
Platon viser os, hvorledes det Høieste og det Laveste i vor Natur,
den mest ideale Iligen og den rent aandelige Drift ere i
Slægtskab med hinanden. Grunddriften i vor Natur er én, men den

’) Phaidros p. 249 C—256 E.
J) Sjmpos. p. 211.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free