Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vild og uordnet Bevægelse, og selv efter at Verdensbygmesteren
har bragt Orden og Harmoni ind i Universet, rører Urnaturen
sig dog stedse og hindrer det Godes Udvikling. Hvad der
gjæl-der for Universet som Helhed, for Makrokosmos, gjælder ogsaa
for Mikrokosmos.
Man har med Bette fremhævet de sunde Foreslillinger,
Grækerne (som forresten allerede Ægypterne) havde om
Afsindighed. De saa klart, at den var en naturlig Sygdom, der krævede
baade legemlige og sjælelige Paavirkninger for al kunne
helbredes. Platon staaer her sin ældre Samtidige liippokrates nær,
som netop klart og naturlig viser de ydre Forholds Indvirkning
paa det sjælelige Liv. Men at Platon har Øie for denne Side
af Sagen trods hele sin spiritualistiske Opfattelse, det viser, at
han fuldt vel, ogsaa naar han, soin i Timaios, gaaer dogmatisk
til Værks, formaaer at gribe forskjellige Udgangspunkter, lian
søger som enhver ægte Tænker at fremdrage Sagens forskjellige
Sider; at hans egen Lære ikke formaaede at lade disse
forskjellige Sider finde en udtømmende Forklaring, er en anden Sag.
Det er en stor Sandhed, Platon peger hen paa ved at vise,
hvorledes Forbrydelse og Synd udspringe af selve den medfødte
legemlige Beskaffenhed. Det er et Faktum, at Familier, af hvis
Skjød der fremgaa store Forbrydere, i Regelen ogsaa fremvise
arveligt Hang til Sindssyge. Forbrydelsen selv er ofte arvelig;
i Tidens Løb kan Naluren da blive saa forhærdet, at Anger og
Forbedring er umulig. Af 500 Mordere, som en bekjendt
engelsk Sindssygelæge har kjendt, kunde han kun om tre forsikre
bestemt, at de følte nogensomhelst Anger ‘I. Sligt tyder paa en
Disposition, der peger ud over den individuelle Tilværelse og
godtgjør, at Platon har Ilel, naar han foruden Opdragelsen
betragter den medfødte legemlige Organisation som en liildc tii
det Onde.
Og dog hævder l’laton med Iver Menneskets frie Villie.
’) Se Maudsley: Le crime et la folie p. 29.
Nord. tidskr. for fiJol. og pædftg. Ny række. 11.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
