Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opposition ligeoverfor Zeus1), da maa altsaa dertil ikke alene
bemerkes, at denne opposition aldrig fører til noget, at Zeus
altid tilsidst gjør sin vilje gjeldende2), men ogsaa, at den
hele opposition netop beror paa antropomorfiserende digtning
(Heres ensidige forkjærlighed for Argeierne og bad til Troeme,
overhovedet — i modsætning til Zeus — hendes aldeles
menneskelig begrænsede sympatier og antipatier) og ikke
har nogen væsentlig sammenhæng med det religiøse.
Dette gjelder ogsaa om Poseidons modstand mod
Zeus. Vistnok gjør Poseidon sterke fordringer (se navnlig
det bekjendte sted II. 15, 185—199), og Zeus indrømmer
ham meget; ja i Odysseen (1, 68) betegner Zeus selv
Poseidons vrede mod Odysseus som fuld grund til, at han trods
sin gode vilje endnu ikke har kunnet fremme Odysseus’s
hjemkomst. Men baade i Odysseen og i Uiaden ender det
dog altid med, at Zeus’s vilje bliver den raadende, og alle
disse fortællinger bærer det tydeligste præg af at have sin
grund i fri digtning, ikke i religiøs tradition3).
Anderledes er Apollon s og At hen es stilling i den
homeriske religion4).
’) Kiene 1. c. s. 31—47 („Der Widerstand der Götter gegen denZeus11).
2) Se „Om Iliadens 18de bog“ i Aars og Voss’s skoles program for
1868, s. 20.
3) Selve det forhold, at Zeus har søskende og navnlig brødrene
Poseidon og Hades, den ene raadende i havet og den anden i
underverdenen, og overhovedet alle de teogoniske myter, ogsaa den om
tredelingen af verdensherredømmet, er vistnok, som Welcker
siger (Griech. Götterl. 3, XIV), „nicht als primitiv sondera
un-gezwungen aus dem neben den primitivsten Anschauungen
fort-während wirksamen mythenbildenden Sinn, der dureh den ganzen
Homer waltet, leicht zu erklären.11 (Sammenlign „Zeus“ § 11 fg.,
i Aars og Voss’s skoles program for 1875.)
4) Se herom navnlig Nägelsbach, Hom. Theol. s. 105—111 (og Nach-
hom. Theol. s. 134—136), samt Gladstone, „Studies on Homer and
the Homerie age“ II, 55—138, (Schusters tyske bearbeidelse s.
136—‘168). (Jeg bekjender — trods Hartungs fornemt overseende
dom (Kel. der Gr. I, vm) — at jeg i Gladstones verk og ikke mindst
i dette afsnit har fundet mange interessante og lærerige iagttagelser,
uanseet at hans opfattelse af den homeriske gudelære vistnok i
væsentlige punkter er vilkaarlig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
