Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Ønsker, der opfattedes som staaende i Modstrid med selve
den nærværende Virkelighed.
Naar jeg nu, ligeledes væsentlig paa Grundlag af den
homeriske Sprogbrug, vil forsøge i Lighed dermed at give
nogle Bidrag til en historisk Opfattelse af Forholdet mellem
Indicativen og Optativen i de med Ønsket væsensbeslægtede
Udsagnsformer, den potentiale og den hypothetisk-betingede,
da tør jeg maaskee, under Henviisning til de paa
Ønskesætningens Omraade vundne Resultater, for disse Bidrag
vælge en noget mere ligefrem Meddelelsesmaade end den, jeg
hist maatte benytte, idet jeg her kan gaae ud fra, at
Indi-cativens Plads i Rækken af de herhenhørende
Betegnelses-former som den secundaire og for Græsken eiendommelige
i Almindelighed kan ansees for constateret ved den
coni-parative Sprogforsknings Arbeider paa Vedasprogets og
Zend-sprogets Omraade1), og saaledes indskrænke mig til i det
x) .S- f. Ex. Jolly, „ein Capitel vergleichender Syntax“ (1872) S. 122:
„In griechischen Conditionalsätzen steht femer der Indicativ in
Nachsätzen mit, in Vordersätzen ohne av, zum Ausdruck der
Un-wirklichkeit, Unmoglichkeit; im Arischen hievon keine Spur,
hypo-thetische Fälle der Vergangenheit werden öfter durch den Optativ,
bisweilen durch den Conjunctiv im Nachsatz, neben Optativ im
Vordersatz, ausgedriickt, aber der Indicativ ist auf die Bezeichnung
des rein Thatsächlichen beschränkt. Dies steht auch mit der Natur
des Indicativs im besten Einklang, und es ist jener grieehische
Gebrauch augenscheinlioh eine Neuerung des griechischen
Sprach-geistes“ o. s. v. Forholder Sagen sig saaledes — hvad der ikke
synes med Føie at kunne betvivles —, da følger deraf, at hvor vi
i Græsk paa dette Omraade finde Optativ afvigende fra den
sædvanlige Sprogbrug, som i Fortidens Sphære, maa der, navnlig i de
ældste Sprogmindesmærker, deri sees en Levning fra det tidligere
Trin af Sprogudviklingen, saa at vi altsaa kunne fritage os for at
dvæle ved tidligere Tiders theoretiserende Forklaringer af dette
Phænomen. At man saaledes paa Matthias Tid (s. gr. Gramm.
§ 508 Anm. 4 og § 515 Anm. 2) kun kunde forklare sig de hos
Homer i hypothetisk-betinget og potentialt Udsagn forekommende
Optativer om det Forbigangne — forsaavidt man var nødt til at
anerkjende dem — ved at antage en Slags rhetorisk Henførelse af
den tænkte Eventualitet til Nutiden, hvorved Udsagnet skulde vinde
i Livlighed og Anskuelighed, kan ikke forbause Nogen: men i
Virkeligheden lader denne Forklaring sig aldeles ikke bringe i
Samklang med det gamle Epos’ hele øvrige Fortælle maade, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
