Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
decideret Fortidige, hvad der da ligesaavel gjælder om
Con-junctiven i Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger om et
almindeligt til alle Tider gyldigt Forhold1).
*) Til den enkeltviis forekommende Brug af Conjunctiv om Fortiden
i Gjenstandssætninger med ,m; efter Frygtsverber (Iliad. A 555;
Soph. Phil. 418; Eur. Rh. 864; sml. Optativen Eur. Or. 1669) og i
Hensigtssætninger (Odyss. y 316; Hymn. in Mere. 289; Eur. Cycl.
619) har jeg henviist som Analogi for den tilsvarende Brug af
Optativen i Ønskesætninger. En ikke lidet betydeligere
Udstrækning (ogsaa i Prosa) har den ovenantydede Sprogbrug, navnlig for
Tidsbisætningens Vedkommende; sjelden fremtræder den i
Betingelsessætningen, dog kan jeg af selve det i Texten citerede
Skrift (Xen. Oecon.) anføre 9, 14 xal sv taTg svvofiovf.tsvaig rtoXsoiv
ovx åoxsiv åoxsT totg nolLvaig, ijv vojuovg xai.ovg ygccilJiortai, aX/.a xal
roftoifHayMf nqooaiQovrrtti o. s. v. Tidsbisætninger af samme Art
findes 7, 21 og 34; 11, 16 og 18; 14, 1; 15, 1; 16, 3, en
Relativsætning 21, 7. Der er her overalt Tale om Fortiden som
medførende et nærværende Resultat (Cicero hos Columella gjengiver
ijr vofiovg za/.oijg yQuipmvicti 9, 14 ved „bonas leges habere“; sml.
ogsaa det i Henseende til Meningen ganske parallele Perfectum
19, 7), men nødvendigt er dette ikke, som man kan see f. Ex. af
Xen. de rep. Lac. 5, 6 y.al yan årj hniyoxnov Iv roi; (pihtLOi; 7.iyea3ai
o,tt Sr xauu; tis iv tjj nUti rtoo/crjj. At det ikke er Aoristformen
som saadan, der medfører Fortidsforestillingen, men at denne
udelukkende fremkaldes ved selve Sammenhængen, fremgaaer for det
Første af, at Aoristet i den uden Sammenligning overveiende
Masse af Steder er brugt om Fremtiden (vistnok i Regelen svarende
til det latinske futurum exactum, men dog ogsaa af og til om det
med den futuriske Hovedsætning absolut Samtidige, som f. Ex.
Eur. Tr. 904 w; ov dixaioig, ijv &avtu, &avovlue&aj Herod. II, 3 ru 6‘av
Intfiviia&Zj avtéiav, vnb tov loyov igavayxa£o/uevo; trfurvrx,■’}t;oouca). dernæst
ogsaa af, at der stundom findes Præsens om Fortiden — svarende
til Imperfectum Indicativ —, hvad der tildeels vel kunde forklares
af. at der af vedkommende Verbum ikke findes nogen anden
Con-junctivform, men tildeels ogsaa kun kan have sin Grund i, at man
ønskede at betegne en varig eller gjentagen Handling (saaledes
findes ikke blot Arist. Nub. 1153 xav naggat yiXioi — sml. naiyi\aav
Og iåavétLojutjv V. 1152 —; Vesp. 1074 xav a/novao; ij to tt niv — og
ved et Hovedverbnm af Nutid Thuc. I, 41 tjv xal nnottnov ly&qb; >; —,
men ogsaa Arist. Ran. 702 Haas av ivwavfiayy — og ved et
Hovedverbum af Nutid Vesp. 561 m äv tpaoxm —). Og naar vi nu endelig
ogsaa finde Aorist Conjunctiv i slige Sætninger om det med en
(almindelig-) præsentisk Hovedsætning Samtidige (som f. Ex.
Herod. II, 13 vvv Ji, »jv ,«*} in éxxaiöexa >/ mvttxaiötxa ny/ta; avaftji
tb bXäyiotov u norauo;, ovx vntqpaivli i; tljv yWQtjv; I, 193 ineav de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
