Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemt given, fra det Antagne forskjellig Virkelighed, og
i den følgende Hovedsætning har Forestillingen om denne
dog været stærk nok til at bidrage Sit til at frembringe
ialtfald een Indicativ; der fortsættes nemlig: tavra yag lya
dxovuag, oil fiiv del yoruiuraot éniazaa&ai rjxrjxåeiv elv, zovzo Si
elSag ovStv zi oiym fiuV.ov av émazalftijr youuuaru.
Optativ om Fortiden baade i Hoved- og Bisætning kan
jeg i fuldstændig Form kun paavise eet Sted, nemlig Herod.
VII, 214, hvor Herodot efter at have gjendrevet Bei’etningen
om, at det ikke var Ephialtes, men Onetes fra Karvstos og
Korydalos fra Antikyra, der havde viist Perserne Vei over
Bjergstien udenom Thermopylæ, ved at henvise til en
Beslutning af Pylagorerne, der satte en Priis paa Ephialtes’
Hoved, samt til den vitterlige Kjendsgjerning, at Ephialtes
sidenefter var gaaet i Landflygtighed til Tbessalien af Frygt
for Lakedæmoniernes Vrede, tilføier: elSeirj fiiv yag &v xal ti>v
fiij Mrjhevg zavzijv zijv dzgunuv ’Ovrfzijg, el tJj /wo// nolka åfiiXrjxLg
e’ijf a)X ’Eni0Xzz\g yag éaxi 6 negnjyijuufievog to ovgog xaza zi,v
dzganuv, zovzov ouziov ygucpto. Her er der imidlertid aldeles
ingen Modsætning til Virkeligheden; der gjøres tvertimod
netop en bestemt Adskillelse imellem Onetes’ og Korydalos’
Forræderi, hvis Virkelighed benegtes, og den nødvendige
Betingelse derfor (Localkundskab), hvis Mulighed indrømmes,
saa at altsaa Udsagnet atter her i det Væsentlige er
poten-tialt, kun indskrænket ved en speciel Forudsætning, der selv
er fuldstændig mulig, forsaavidt som dens Forhold til
Virkeligheden er aldeles ubekjendt1). Anderledes forholder det
J) Cobets Forslag (Mnem. 1860), at rette *Or/)n;s til ttg, der vilde gjøre
Udsagnet til et Udsagn om Nutiden, har, veed jeg nok,, tiltalt
Flere, hvis Mening jeg har megen Respect for; men jeg kan ikke
gaae ind paa denne Rettelses Nødvendighed. At det kun er Onetes,
der tales om, og ikke ogsaa Korydalos, finder sin naturlige
Forklaring i, at den sidste jo var en Malier (s. cap. 198 og 213), og
Participialsætningen r.cti im ftij Mijhsv; er ikke mere. paafaldende,
end si xa\ .ui) i Betingelsessætninger, hvis Overeensstemmelse med
Virkeligheden er given (,,om end“ = ,,endskjøndt“, f. Ex. Soph.
Oed. R. 802 ti xai tuplAnei;’, Eur. Hec. 843; Plat. Apol. p. 38 C;
Demosth. IX, 1.); en Participialsætning ganske af samme Art kan
jeg rigtignok for Øieblikket ikke paavise (thi y.aitov uij naqorro; Sopll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
