Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synes at kunne afledes af aka. Dette forekommer dog mig
at være fuldkommen sikkert, wagniclar betyder efter sin
Oprindelse „de som age paa Vogn“. For denne Oprindelse
af Ordet taler tydelig Udtrykket 24 pr.: Vm wagnjcla
ferpir pa schulu ai flairin acci pan tueir a huarum tvagnj.
idar er afledet af aha, ligesom bipil, Beiler, oldnorsk
bidill, Flertal biölar, af bidja, oldnorsk vegferill og vegferli,
Reisende, samt Romferlar, Personer, som reise til Rom,
af fara. Formen idar er for æk(i)lar: det af « ved i- Omlyd
opstaaede æ er under Indflydelse af et ved h udviklet j
blevet indknebet til i. Saaledes pigia i Gutalag for J>ægia,
tyggia i Gutal. af *tviggia = oldnorsk tveggja; i andre
gammelsvenske Skrifter asikia for asæJcia. Jfr. Leffler, Bidrag
till läran om i-omljudet, i Nord. Tidskr. for Philol., Ny
Række, II, S. 290 f.
uren. ÖG. Bygd. 25 pr.: Nu bitær uren gælding gialcle
atcer fullum gialdum. nu bitær ’uren urenan gialdi halfgildi.
Schlyter forklarer uren som runi, „fargalt11, og gældingær
som „galt11. Denne Forklaring tiltrædes af Rydqvist IV,
453. Jeg skal her begrunde en afvigende Forklaring. I
Götaland bruges vistnok nu den af runi omsatte Form orne,
men denne forekommer ikke i det gammelsvenske Lovsprog.
I ÖG. Va]). 2 pr. staar runi: ligesaa i VG., SM., ME., St.,
Chr. Skrivemaaden uren for runi, som ellers ingensteds
kan paavises, vilde i ethvert Fald være uregelret og
unøi-agtig. Den nævnte Forklaring møder andre Vanskeligheder.
I OG. Vap. 2 pr. heder det: Nu bitær hundær man til
bana ælla slar hæst cer. stangar uxe. huggær runi. Hvis der
Bygd. 25 pr., som Vap. 2 pr., var Tale om Ornen, skulde
man vente, at paa hint Sted, ligesom paa dette, Verbet
huggær, og ikke bitær, var brugt. Jeg forklarer uren,
„Hingst11, „ugildet Hest11 og gældingær, „gildet Hest11, uren,
Accus. urenan skal læses med vr i Fremlyden; jfr. urangær
ÖG. 21 pr., o. s. v. Vi har her et gammelsvensk Ord, der
er beslægtet med oldnorsk reini, Hingst, hvilket forekommer
i et Vers i Kormaks saga, S. 194, se Gislason i Ann. f.
nord. Oldk. 1863, S. 400, og i Helg. Hjörv. 20, 21, se min
Udgave af Sæmundar Edda, S. 407. Samme Ord som reini
Isord. tidskr. for filol. Ny række. HI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
