Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enkelte kvinder have levet ved templet som en art monkha
(s. Luk. 2, 36—37).
Tør man nu gå ud fra, at Jødernes nazir’er og tjenende
kvinder ere indførte af Moses i lighed med, hvad der fandtes
i Ægypten, da kunne vi føre oprindelsen til munkevæsenet,
så fremt livet som „den til en gud indviede1’ (tn°nkh*h og
t2"m°nkh*’) er den første oprindelse til livet som xmoxog, „den
der har skilt sig fra verden“, tilbage til mindst det 19de
ægyptiske dynastis tid eller 14de årh. f. K. Den videre
udvikling af, hvorledes det kristne munkevæsen er udgået fra
det gamle ægyptiske, hører ikke herhen; Weingarten har i
sit ovenfor anførte skrift påvist, hvor fejlagtig den tidligere
fremstilling har været. At ordet „munk“ er opstået af det
græske (toraxåg, kan ingen tvivl være underkastet; derimod er
det i højeste grad tvivlsomt, at dette ord skulde betyde:
„den der lever enkelt, eneboer11, især jo mere det bliver
klart, at munkevæsenet slet ikke fremgår af eneboerlivet.
Betegnelsen for munken som den, der lever afsondret fra
verden, er z«ro^o? eller tf xmoxog, reclusus ; fiovnxåe betegner
ham som den indviede, den, der har gjort løfte, ti det er
kun det ægyptiske monkha, der har fået en græsk lydende
form, og ordet er måske netop i denne form blevet grebet
med en vis begærlighed af det ensomme livs forkæmpere,
fordi det i sin form mindede om det græske fiovog alene.
Efterskrift. I Revue archéologique Jan. 1879 har
Cler-mont-Ganneau, som det synes fyldestgjørende, påvist, at
de her omhandlede to indskrifter stamme fra en ældre tid
end hidtil almindelig antaget, nemlig fra den persiske tid,
formodentlig omtr. det 5te årh. f. K. Ligeledes har
Schlott-mann (Metrum und Reim auf einer ægyptisch-aramåischen
Inschrift, Zeitschr. d. D. M. G. XXXII p. 187) givet en
tydning af Carpentrasindskriften, der er bleven meget skarpt
kritiseret af de Lagarde i Nachrichten der kön. Gesellsch
d. Wissensch. zu Göttingen 1878 Nr. 10. Om end den af
mig givne læsning af 2den og 3dje linje skulde være mindre
rigtig (Schlottmann oversætter saaledes begyndelsen af 2den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
