Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nummer af Romania (Paris). Jeg skal også minde om det
rumænske tidskrift „pentru istoria, linguistica si psicologia
po-poranä“ Columna lut Trruan, som den mangesidige lærde Hasdeu
redigerer siden 1869, og endeligt Rivista di filologia romanza,
der senere er bleven afløst af Giornale di filologia romansa.
Intet af alle disse tidskrifter går imidlertid, for så vidt de
behandle fransk, ud over middelalderen; de stanse foran „le
grand siècle" og lade derved omtrent tre århundreder
upåagtede, tre århundreder, der på grund af deres uhyre betydning
i kulturhistorisk henseende vel fortjene at blive gjorte til stadig
genstand for efc nöjagtigt videnskabeligt studium. Det er for at
råde bod på denne mangel, at prof. Körting og dr.
Koschwitz have påbegyndt udgivelsen af ovennævnte tidskrift, der vil
behandle spörgsmål af såvel rent sproglig som litterærhistorisk
og pædagogisk art vedrörende nyfransk. De to udkomne hefter
vise tilstrækkeligt, at udgg. fuldt have formået at løse den opgave,
de have sat sig, og man må indrömme, at tidskriftet fortjener at
udbredes og kendes overalt, hvor der er interesse for det folks
sprog og litteratur, der har været den væsentligste bærer for
den europæiske kultur i de sidste århundreder. Forat enhver
selv kan dömme, skal jeg tillade mig at give en detailleret udsigt
over indholdet af de förste hefter. I, 1. S. 1—40, E. Stengel,
Die altesten Anleitungsschriften zur Erlernung der framös.
Sprache. S. giver her 1) forskellige tillæg til den af P. Meyer
i 1873 udgivne „Maniere de language qui t’enseignera bien adroit
parler et escrire doulz francois selon l’usage et la coustume de
France" fra 1396. 2) En fransk læsebog (fra 1399) for börn
„un petit livre pour enseigner les enfantz de leur entreparler
comun francois11, der indeholder ret interessante sprogprøver på
det daglige omgangssprog; men den bekendte pædagogiske regel:
maxima debetur pueris reverentia kan man næppe sige har været
overholdt i det fjortende årh., da således særligt § 5 vrimler
af obscöne udtryk. 3) Tractatus orthographie gallicane per
M. T. Coyfurelly, der indeholder værdifulde bidrag til fransk
sproghistorie; som bevis på, hvor hurtigt man tabte bevidstheden
om reglerne for den gamle franske deklination, skal jeg anføre
følgende: Item Romanica (l.-ci) nomina dignitatis aut officii, que
sunt singularis numeri, scribunt pluraliter in effectu, ut „lui papes
de Rome, l’empereurs d’Alemaigne, lui rois d’Angleter“ etc; ubi
vero Gallici sine s scribunt huius modi nomina singulariter, quod
pulchrius et brevius est, ut „le pape de Rome“ ... et sic de
ceteris 1). 4) Donait francois pur briefment entroduyr les Anglois
en la droit language de Paris, forf. af John Barton rimeligvis i
begyndelsen af det 15de årh.; vi have altså her en grammatik,
*) Romanici betyder her Pikarderne, i modsætning til Gallici,
indbyggerne af Ile de France; vi have således i denne tekst endnu
et interessant vidnesbyrd om, at de gamle deklinationsregler holdt
sig længst i de nordlige provinser (sml. ovenfor p. 113 £).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
