Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhold; i en udførlig indledning har Prato genoptaget alle
de af Maspero behandlede spörgsmål og kommer til det
samme resultat. Fortællingen stammer altså fra Ægypten —
herom kan der ikke længer være nogen tvivl, og det har
sin store betydning at få dette bestemt konstateret, idet
Rhampsenitsagnet således afgiver en ikke uvigtig forøgelse af
den ægyptiske æventyrlitteratur. Man har alt i længere tid
kendt fortællingen eller rettere æventyret om „de to brødre“,
og man har gentagne gange påvist, i hvor mange væsentlige
punkter dette lignede de europæiske æventyr1), men det
stod så vidunderligt ene i den ægyptiske litteratur. Maspero
siger herom åndrigt: „Les hauts personnages dont les momies
reposent dans nos musées avaient un renom de gravité, si
bien établi, que personne au monde n’avait jusqu’alors osé
les soupçonner d’avoir lu ou composé des romans, au temps
où ils n’étaient encore momies qu’en espérance“. Imidlertid
har man i de sidste år fundet forskellige papyrus’er, der
indeholdt æventyr eller brudstykker af sådanne; nogle af
dem gå tilbage til det 14de årh. för Kr. f., og vi have nu
således utvivlsomme beviser for, at også de gamle Ægyptere
have kendt og fortalt æventyr, blot skade, at de kun synes
at have optegnet så få. I den ægyptiske litteratur finder
man altså de ældste redaktioner af de æventyr, man i vore
dage indsamler både i og udenfor Europa, og herved,
forekommer det mig, er dødsstødet givet til den af mange endnu
hyldede Grimm’ske teori om de „ariske“ æventyr; jeg mener
vel ingenlunde, at Ægypten skulde være æventyrenes
hjemstavn, men vi nødes foreløbig til at betragte det som det
land, hvor de tidligst ere blevne naturaliserede og hvor de
tidligst ere blevne iklædte en litterær form.
I en følgende artikel er det min hensigt at omtale nogle
rumænske og portugisiske arbejder.
Kbhvn i juli 1882.
’) Se især en artikel af E. Cosquin i Revue des questions historiques,
oktober 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
