- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Sjette bind /
132

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

selv ikke i hans mindst heldige Arbeider —, maa hun ogsaa
søge sin Frelse ved Flugt. Der følger nu nogle Hyrdescener
med endel indblandet Komik; de ere satte i Forbindelse
med Hovedhandlingen ved, at Digteren lader den
omflakkende Dronning komme ukjendt til Hyrderne og bringe en
Dreng til Verden i en ussel Hytte1). Da hun ikke tør
beholde sit Barn hos sig, og Hyrderne ikke kunne sørge for
det, bringe de det til D. Martin de Guevara’s nærliggende
Borg, hvor de fortælle, at de have fundet det i Skoven, og
hvor den skjønne og ædle Dona Blanca, D. Martins
Gemalinde, tager sig venlig af det og beslutter at lade det døbe.
Midt under Forberedelserne til Barnets Daab fører Tilfældet
Kong Sancho, der er ude paa Jagt, til hans tro Tjeners
Slot; han faar Blanca at se, hvem D. Martin endnu ikke
har forestillet for ham, forelsker sig heftigt i hende og
lader en Ridder af Jagtfølget, Arista, forhøre sig om hendes
Navn og Stand. Derefter bringer han hende selv sin
Hyldest i sirlige Talemaader, hvor Ordspil med Navnet Blanca’s
forskjellige Betydninger (hvid, en Hvid; blanco, et Maal)
ere benyttede indtil Overdrivelse — men sligt fandt Lope
de Vegas Publikum ikke smagløst. D. Sancho, der ikke har
givet sig tilkjende som Kongen, indbydes til at være Fadder
ved den forestaaende Høitidelighed, og medens den arme
Dronning flakker om i Nærheden af Slottet og yiøder den
ligeledes omstreifende D. Ramon de Guevara, døbes den
lille med Navnet Sancho; en gammel Mand udtaler den
Spaadom, at dette Barn engang vil blive Konge. — D.
Sancho kæmper endnu mod sin Lidenskab; thi Dona Blanca,
véd han jo nu, er den Mands Hustru, hvem han skylder
sin Krone. Dog, hans brændende Elskov vinder tilsidst
Overhaand, og da D. Martin udbeder sig Tilladelse til at
fremstille sin Gemalinde for ham, foregiver han, at hans Tid
just er optagen af vigtige Statssager, thi der er indløbet
Efterretning om, at D. Ramon de Guevara samler en fransk

’) Lignende Nedkomst omtrent paa Scenen træffe vi i flere Stykker
af Lope, saaledes „El Mayorazgo dadoso“, „El Cuerdo en su casa“
og „Loa Porceles de Murcia“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr6/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free