Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
handles hvert enkelt tempussystem under ét, dog ifølge sagens
natur således, at fremstillingen af bøjningen væsentlig
tilendebringes under „Grundkonjugationen“ (hvor tillige, foruden det
perifrastiske perfektum, også ligesom hos Whitney de afledte
verbers reduplieerede aorist omhandles). For
„Grundkonjugationens“ vedkommende ligner ordningen altså meget den, som
kendes fra Curtius’s Griechische Schulgrammatik, og vilde have
lignet den endnu mere, hvis Curtius ikke havde udskilt verberne
på -μι m. m. For Sanskrit er denne ordning naturligere end
for dets søstersprog og følges overalt, skønt dens udelukkende
anvendelse medfører den ulempe, at man i „Grundkonjugationen“
ikke får gennemgående paradigmer. Jeg tror derfor, at det vilde
være heldigt tilsidst at sammenfatte de vigtigste dannelser og
anskueliggøre dem i et system af gennemgående paradigmer, som
kunde betragtes som repræsenterende den regelmæssige bøjning,
skønt jeg vil indrømme, at dette vilde kræve temmelig detaillerede
underinddelinger på grund af sprogets natur. Et stort fortrin
ved Edgrens grammatik er det, at der efter fremstillingen af
„Grundkonjugationen“ er givet en oversigt over dens vigtigste
„verba anomala“.
Ligesom den her gennemgåede systematiske opstilling er et
fortrin ved Edgrens grammatik, må det også fremhæves som en
vigtig hjælp for begynderen, at oversættelserne gennemgående
ere tilføjede ved de anførte ord. Dette tilligemed den mere
explicite fremstilling adskiller den fordelagtig fra Westergaards
grammatik, som ellers er et lille mesterværk af stræng anordning
og har opnået en forholdsvis stor fuldstændighed på et
overmåde lille rum. Et andet meget påskønnelsesværdigt fortrin hos
Edgren er det, at han, ligesom Whitney, ved deklinationen og
konjugationen giver en kort oversigt over den syntaktiske brug
af kasus, tider og måder, samt korte antydninger af
præpositionernes styrelse. De som læseøvelser optagne 3 første sange
af fortællingen om Nala ledsages af en metrisk oversættelse, der
er lige så tro, som den er smuk og flydende, og af en accentueret
ordliste. Tilsidst gives 2 indices til hele bogen. Den stærke
benyttelse af omskrivning i det Latinske alfabet, som udkræver et
mylder af accenter og diakritiske tegn, må have gjort så vel
nedskrivningen som korrekturen meget besværlig, og trods den
omhu, som kendelig er anvendt også på dette punkt, har en del
tryk- eller skrivfejl ikke kunnet undgås.
På grund af den vigtighed, som indretningen af den første
Sanskritgrammatik, de få med at gøre, har for de studerende,
må det måske være mig tilladt til denne anmeldelse at knytte
en bemærkning om min mening derom. Edgren er selv ikke
blind for det temmelig theoretiske i den synthetiske metkodes
forudsætninger, men gør atter og atter opmærksom derpå;
grunden til, at han følger den, er dels hensy uat til den
sammenlignende sprogvidenskab, dels den lethed, hvormed den som følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
