Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slags Gjengivelser af berømte Værker, eller rettere: berøinte
Motiver — især Ifigenias Ofring af Timantkes og Medea, der
pønser paa Sønnernes Mord, af Timomachos1) — stiller ikke
dette Forhold anderledes: det bekræfter kun gjennem bestemte
Exempler, hvad der i alle Maader er sandsynligt, at det,
som man har udgravet, ikke har skabt sig selv, men bæres
af den store Malerkunst. Men det rykker det ikke nærmere
til den.
Alt, hvad vi have, er udført af Personer, der for os ere
navnløse, og som — i bedste Tilfælde — i Oldtiden selv
næppe have havt mere end ganske forbigaaende og lokal
Anseelse, af Provins-Kunstnere eller Storstads-Kunstnere af
lavere Rang.
Blandt det, som er os efterladt, findes der, ogsaa naar
det hidrører fra en og samme By, som Pompeji, fra hvilken
vi jo have den langt overvejende Mængde, overmaade
store Forskelle i Henseende til Arbejdets
kunstneriske Værd. I Pompeji selv, eller i Samlingen af de
antike Malerier i Neapel, bevæge vi os jo ikke som i et
Galleri af nederlandsk eller italiensk Kunst mellem lutter
Ting, som, om de end ikke alle ere lige gode, dog alle have
bestaaet deres Prøve for Tidens og Historiens udsondrende
Kritik. Pompeji er gjenfundet, som det blev overrasket af
Undergangen Aar 79, og fremstiller sig for os med alle de
ogsaa ganske maadelige eller slette Kunstfrembringelser, der
findes i enhver By, den være antik eller modern. Det er
intet Under, at der i en By, som gjorde en saa udstrakt
’) Det ene bevarede Maleri af Medea, det bvor hun staar alene, fra
Herculanum, hører ogsaa ved sin Udførelse til de bedste Malerier.
Derimod hører Billedet af Ifigenias Ofring fra Casa del poeta i
Pompeji, der gjengiver et Træk af Timanthes’s berømte
Komposition, nemlig Agamemnons tilhyllede Aasyn, i Henseende til
Udførelsen til de allerdaarligste. Naar Helbig (Wandgemälde der
durch Vesuv verschütteten Städte Campaniens, Leipzig 1868, p. 283)
omtaler det som et „durch saubere Ausführung ausgezeichnetes Bild“
da er det et blandt mangfoldige Exempler paa, hvorledes den
filologiske Kunsthistorie aldeles kan overvurdere, hvad et Værk i
sig selv er, naar det blot har det alt erstattende Fortrin, at der
paa Grund af en eller anden Omstændighed ved det kan laves
Kunsthistorie — o: kunsthistoriske Hypotbeser — paa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
