- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Sjette bind /
204

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Achilleus’s Legende, nemlig Briseis’s Bortførelse fra
Casa del poeta i Pompeji1).

Det er en af de skjønneste Levninger, vi have tilbage
af antik Malerkunst, og udmærker sig netop ved flere fine
dramatiske Udtryk. Saaledes Briseis, der aftørrer sine
Taa-rer, men alligevel halvt i Smug for de øvrige Personer,
titter ganske skælmsk ud imod Beskueren, saa at man aner,
at hun snart vil have forvundet sin Sorg — en ægte antik
Mistillids-Erklæring til det kvindelige Sinds Udholdenhed i
Følelser. Ypperlig er ogsaa den gamle Phoinix, der staar
bag Acliilleus’s Throne og fører den ene Haand
eftertænksom til Hagen, idet han sænker Hovedet og med sit indre
Syn skuer frem mod denne skæbnesvangre Begivenheds
Følger. Og Achilleus selv er en saare skjøn Figur, ja hans
Hoved, ombølget af krøllede — mod vor Forventning ikke
blonde — Lokker, dette Hoved med det imponerende Blik
og den lille, fyldige Mund, der antyder, at Helten ogsaa er
Elsker, er et rent Vidunder af Dejlighed. Men der er noget
meget paafaldende i den Maade, hvorpaa hans Andel i
Begivenheden er udtrykt. Han sidder midt iblandt de andre
paa sin kongelige Trone med Fødderne paa Skamlen; mellem
den ene Haands Fingre er stukket den lange Landse eller
Kongestav. Vel er der ogsaa i hans Figur et Udtryk af
Situationen ; men der er dog ikke indrømmet det mere end
en Vending med Hovedet hen imod Patroklos og Briseis, en
Antydning af Harmens Rødme i Kinderne og et Lyn i
Blikket, og en let Bevægelse af den højre Haand, som han strækker
aaben ud, ligesom med en Indrømmelse til Agamemnons
Herolder, at de nu kunne føre Pigen bort. For vor moderne
Opfattelse maa det stille sig saaledes, at Kunstneren har lagt
meget mere Vægt paa at lade Achilleus gjøre sig gjældende
for Beskueren som den fra Guder stammende Konge mellem
ringere Mennesker end paa at fremstille ham greben af
Øjeblikkets Pathos. Hin Antydning af Pathos river
ingenlunde Figuren ud af dens rolige, imponerende Overlegenhed,
berøver den ikke en Holdning, der minder om et Gude-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr6/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free