- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Sjette bind /
225

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ind under Sædet, den ene hvilende over den andens Hæl.
I de enkle og strængt sammenhængende Linier, som denne
Stilling giver, er der atter hin skjønne Klang af Renhed og
Friskhed. I andre Figurer kommer dertil et stærkere
fremhævet sjæleligt Liv som i den unge Kvinde1), der sidder
helt indsvøbt i sit Klædebon, med det ene Knæ slaaet over
det andet, fremadbøjet, med Fingeren paa Læben: det er et
Billede af Eftertanken. Endnu stærkere er det aandelige
Udtryk betonet i det af en Rundkreds indfattede
Brystbillede af en Digterinde, som holder Griflen op til Læben
og ser tænkende udad — et blegt, ikke fyldigt, men aandelig
skjønt Hoved.

Jo mere vi fra det psykologisk og dramatisk interessante
stige op i de Regioner, hvor Figuren kun udtrykker sig ved
sin Bevægelses og sine Liniers Stemning, des mindre slaar
Ordet til som Middel til Skildring. Det er for tungt og for
positivt til at kunne følge med op i denne fine og flygtige
Æther. Der er Figurer, som skulde synes vel egnede til at
sættes i Musik, men som vanskelig lade sig beskrive med
Ord. Det gjælder allermest om den Rigdom af Forestillinger,
som i de campaniske Byers Malerkunst udtrykke en vis
uforlignelig Livsjubel — det almindeligere Ord „Livsglæde“ vilde
være lidt for mat.

Den vidunderlige Natur uden om Golfen stemmede i
Oldtid som i Nutid Sindet uimodstaaelig til Glæde; dens
frygtelige Troløshed havde man dengaug kun sjældnere faaet
at føle, og endnu den Dag idag kunne alle bitre Erfaringer
jo ikke kue Virkningen af Naturens glade Stemning. Den
er som en dejlig og bedaarende Kone, der blot behøver at
vise sit milde Ansigt igjen for at alle Synder skulle blive
hende tilgivne. Ogsaa i Rom selv satte man jo mere og
mere Pris paa Landliv og nød helst sin Fritid ved Neapels
Havbugt. Bevidstheden om de Nydelser, som Livet paa Vil-

Fra Pompeji. Helbig No. 1885.

Nord, tidskr. f- filol. Ny række. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr6/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free