- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Sjette bind /
257

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De oldnordiske former på -mk.

Af K. J. Lyngby.

Meddelt af F. Dyrlund.

En af de elskværdige egenskaber hos Lyngby var hans store
meddelsomhed: med utrættelig velvilje og samvittighedsfuld iver
udøete han af sit rige kundskabsvæld til hvem der ønskede at
høre eller læse. Også jeg skylder ham mangfoldige mundtlige
og ikke få skriftlige oplysninger. Til at offenliggjöre en af
disse har jeg særlig følt mig dreven ved en ytring af Tb. Wisén
i Arkiv for nord. filologi I 374. Efter at det der er bemærket,
at Lyngbys antydning i Tidskr. f. philol, og pædagogik VI 21
anm. (1865) om oprindelsen til 1. sing, på -umk i det
væsenlige synes at stemme med den af Heyne 1862 givne forklaring,
fortsættes således: „då L. endast i förbigående vidrör frågan om
medialbildningen, var det icke skäl för honom att erinra om
Heynes mening; mycket möjligt är det ju äfven, att L. af sig
sjelf kommit till samma uppfattning“. At denne mulighed er en
virkelighed, vil fremgå af tidsangivelsen under nedenstående brev.

Hvorvidt Lyngbys fortolkning holder stik, er et spörgsmål
for sig (jeg for min del tör ikke længer slå mig til ro ved
den); selv har han hverken 1861 eller 1865 fremsat sin
„mening“ som den endelige eller som uangribelig; men i ethvert
tilfælde er den så selvstændig og så skarpsindig, at den endnu
har fuldt krav »på opmærksomhed, ligesom den afgiver et smukt
vidnesbyrd om det umådelige fremskridt, nordisk sprogvidenskab
har gjort, siden Rask i sit geniale, banebrydende, ungdomsværk
vovede det første forsøg på en forklaring (Vejledning 1811, s. 247),
hvorefter -um „snarere (end flertal^ er en gammel med Lappisken
overensstemmende fleksion“ [sml. Fritzners teori 1847] og c(k) = ek.

F orm erne på -mk.

Stoffet er i rigelig mængde samlet af Rydqvist, Svenska
språkets lagar, I, 3 bog 7 cap. s. 462—484.

1. Første hovedrække. Tilbagevisende former.

1. Fremsætt. nutid; 1 pers. ent.

Exempler: den stokholm. homiliebog (cod. membr. 15,
4to bibl. reg. Holm.) 90 : 2 ec hiopöc (Rydqvist).

AM. 677, 1738: p’ at ec qliöc i pessö loga (pol at ek
kveljumk i pessum loga).

Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VI. 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr6/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free