Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
midlertid uden at kende denne nærmere er kommet til de
foreslåede udtryk og mener, at selv med tilføjelsen af dem
tilstrækkeligt arbejde vilde være levnet eleven (som jo nødig må være i
besiddelse af oversættelsen), bar jeg ikke villet foretage
væsenlige ændringer. 48 s.
Κ. H.
Julius lloffory, Professor Sievers und die Principien
der Sprach physiologie. Eine Streitschrift. Berlin.
Weidmann. 1884. s 48.
I dette klare og skarpe lille skrift har forf. sat sig den
opgave at vise, at Sievers’s böjt ansete og meget roste bog
„Grundzüge der Phonetik1’ lider af en sådan række inkonsekvenser og
uklarheder netop med hensyn til de principielt vigtigste
spdrgs-mål, at den ikke egner sig som ledetråd for begyndende
fonetikere. Jeg skal her forsøge at gennemgå de vigtigste af
stridspunkterne, idet jeg helt igennem bestræber mig for at stille dem
i et sådant lys, at man føres hen imod en forståelse af, hvorledes
Sievers er kommen til de forskellige mærkelige standpunkter, som
HoiFory påviser.
Sievers’s bog udgör förste bind af Breitkopf & Härtel’s
„Bibliothek indogermanischer Grammatiken“; dette er i og for
sig mærkeligt, da almindelig lydfysiologi dog ikke er noget
sprogs grammatik; imidlertid, da også Delbrücks „Einleitung indas
Sprachstudium“ hører til samme samling, viser det kun, at
samlingens fællestitel ikke er ganske heldig valgt og ikke bör
tages sa nöje. I steden for at tage sig förste del af titelen lige
så let som den anden — hvilket han så meget lettere kunde
göre, som man for at studere en sprogæt aldrig kan have skade
af at vide noget også om forbold udenfor den — har han ladet
sig forlede til „principielt at lade alle de lyd ude af betragtning,
som man hidtil ikke har kunnet påvise som led af indoevropæiske
lydsystemer“ (s. 3Î), og til flere steder at lade betragtninger fra
vor sprogæts historie influere på det almindelige system.
Konsekvent har han imidlertid ikke været; en på historisk grund
hvilende almindelig lydlære lader sig af gode grunde ikke
gennemføre, og i det enkelte har ban flere steder medtaget lyd,
der ikke tilfredsstiller den nævnte betingelse — i konsonanttavlen
opføres endog snorken, hvorved Sievers også i anden henseende
bliver inkonsekvent, som H. (s. 39) meget morsomt påviser.
Sievers’s strænge stilling overfor de tidligere tyske
sprogfysiologer, særlig Brücke, beror væsentlig på, at S. i langt höjere
grad end nogen af dem er sproghistoriker ; deri i forbindelse
med hans mange nöjagtige enkeltiagttagelser ligger hans arbejdes
betydning for lingvistikken, men deri ligger til dels også grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
