Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fulgte efter med korte mellemrum (1875—77 og 1882), men er
i virkeligheden intet andet end ordrette aftryk af tredje, da „der
altmeister“ dengang var død. Det er derfor ganske naturligt, at
dette arbejde ikke længer tilfredsstiller fuldt ud på alle punkter;
den romanske filologi har i de sidste årtier gjort så betydelige
fremskridt, at mange af de resultater, Diez var kommet til —
dette gælder særlig fonetiken og morfologien — nu må anses for
forældede og forladte standpunkter. Man misforstå mig ikke;
Diez’s grammatik er og vil altid vedblive at være et storslået
arbejde, lige imponerende ved de nye, geniale synspunkter og
ved det rige og fortræffeligt ordnede stof, et arbejde, hvor der
stadig er ny belæring at hente, og hvis store, almindelige
synspunkter står urokkelige; men mange detailspørgsmål vil
videnskaben nu besvare anderledes end Diez, og en mængde
enkeltheder, som han ikke havde fundet plads til, gøres nu til genstand
for udførlig videnskabelig diskussion.
For at bøde på disse mangler og for samtidig at præcisere
videnskabens nuværende standpunkt begyndte G. Körting for
et par år siden udgivelsen af en EncyMopaedie und Methodologie
der romanischen Philologie (I-—II, Heilbronn 1884). Dette værk
er — på grund af forfatterens lange sygdom — endnu ufuldendt,
og jeg skal derfor heller ikke her udtale nogen dom over det,
da det tilmed er den afsluttende og vigtigste del („die roman.
Einzelphilologien“), der mangler;1) — men at skrive den på
en tilfredsstillende måde ligger sikkert over en enkelt mands
kræfter. Dette har sikkert også været indlysende for Gröber,
siden han for at give et „grundrids af den romanske filologi“
har anset det for rigtigst at dele arbejdet, og det er derfor i
samarbejde med dygtige romanister, at han er skredet til at
udgive det værk, hvis første løfterige hæfte nu foreligger.
Værket skal omfatte en p rop a i d euti sk del, en
metodologisk del, en real del og desuden et tillæg, hvori
grænsevidenskaberne behandles af Scheffer-Boichorst (politisk
historie), A. Schultz (kulturhistorie), Jacobsthal (musik) og
Jani-tBchek (kunst). Den reale del bliver naturligvis den vigtigste,
den skal omfatte en udsigt over de romanske landes oprindelige
beboeres sprog og fremmedelementerne i de rom. sprog forfattet
af E. Windisch, G. Gerland, W. Deecke, W. Meyer, F. Kluge,
Oh. Seybold og Gaster; herefter skal følge de romanske sprog i
„enkeltbehandlinger“ af Gröber, d’Ovidio (italiensk), Tiktin
(rumænsk), Gartner (ræto-rom.), Suchier (gallo-rom.), Morel-Fatio
(katalansk), Baist (spansk), Cornu (portugisisk) og Schuchardt
’) Efter at ovenstående er skrevet, er værkets tredje og sidste del
udgivet. Jeg skal også her henlede opmærksomheden på et
senere udkommet, nærmest bibliografisk repertorium: Die
romanische Philologie. Ein Grundriss von Fr. Neumann. Leipzig
1886.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
